Sprintermesteren 2024 til Jacques
Steen Juul og Jacques trak det længste strå i dette års udgave af Sprintermesteren. Den mangeårige toptræner/topkusk måtte ud i fuld længde for at afvise konkurrenterne.
Det blev en god og jævn start, hvor flere kuske ville være med fra start. I sidste ende kunne Steen Juul sende Jacques til spids, men han fik ikke fred.
Jørgen Lorentzen havde på forhånd meldt offensivt ud her på Travet.dk tidligere i dag, og offensivt blev det for Jægersro-træneren. Jørgen Lorentzen forlod inderbanen og forsøgte flere gange undervejs at trykke tempoet op med I Can Win Gardenia.
Det betød mellemtider på 500/1.09,6 og 1000 meter på 1.12,2. Det tempo burde sætte sig i slutfasen, men Jacques kæmpede hele vejen til mål
Jacques sejrede i tiden 1.12,5/1640 m. Auto

Info
Opdrætter: Kirsten Nielsen
Ejer: K.Nielsen,RSD,Kolin Stable & N.Thomsen
Træner: Steen Juul
Kusk: Steen Juul
Oppasser: Jens de Rosche
Se løbet her.
Oppasseren
Jens de Rosche, blev i 2015 kåret som netop årets staldmand i Danmark. Det kunststykke gentog Jens de Rosche igen i 2012. Jens de Rosche har på nær en afstikker i 2002-2003 været fast tilknyttet Steen Juul. En trofast og ikke mindst loyal medarbejder gennem næsten 20 år vidner også om et sundt og udviklende arbejdsmiljø hos Team Juul.
Det meste af trav-Danmark kender Jens de Rosche som oppasser på heste som Classic Grand Cru, Tycoon Conway Hall, Festival Of Speed og en lang række fine heste, har været gennem hænderne på Jens de Rosche gennem årene.
Foruden mange storløbssejre i ind og udland, har Jens de Rosche også stået for pasningen af to derbyvindere. I 2007 sejrede Leviti (Alf Palema), og sikrede dermed Jens de Rosche sin første derbysejr. I sidste sæson kunne Festival Of Speed (Cantab Hall De) sikre Jens de Rosche sin anden derbysejr.
Arkivbillede
Burt Seeger.






