Spangenberg får nedsat straf
DH Sports Ankeinstansen har i dag behandlet sag indbragt af travtræner Björn Spangenberg på baggrund af sanktion idømt på Spar Nord Arena Aalborg d. 2. juli 2024, 7. løb, på gebyr 1.600 kr. samt udelukkelse f.o.m. 17/7-2024 t.o.m. 12/8-2024 for ”Ureglementeret brug af pisk/el. liner” (dobbelt skærpet dom).
I DTC’s Ankeinstans deltog: Jonny Staf (ST, 2 stemmer), Morten Friis (DTC, 1 stemme), Kim Kabling (Landsdommer, 1 stemme) og Peter Stenå (DH Sport, 1 stemme).
- Travtræner Björn Spangenberg erkender at den animering, som han foretag ikke var i tråd med reglementet, men mener at en dobbelt skærpning ikke er korrekt i hht. gældende retningslinier.
- Dommerkommiteen var ved strafudmålingen i tvivl om, hvorvidt den skulle taksere det som alm. skærpelse eller dobbelt skærpelse. Efter en helhedsvurdering mente dommerkommiteen, at dobbelt skærpelse var mest passende, hvor følgende særligt indgik i vurderingen – Animering på klart slået hest, der ikke svarende for animeringen. Der blev udført en række utilladte slag – hånd over skulderhøjde i kombination med dobbeltslag/slag med begge liner uden tilstrækkelige pauser. Animering kontinuerligt over en lang distance (startende fra 1100 meter til mål)
Afgørelse: DH Sports Ankeinstans er enige med dommerkomiteens vurdering i at overtrædelsen af det gældende reglement for animering er sket i skærpende omfang.
Ankeinstansen finder imidlertid at Dommerkomiteen ikke har fulgt ”Retningslinjer for straffe”, da behandling af særligt alvorlige overtrædelser skal indstilles til vurdering og strafudmåling af DH Sports Administrationsudvalg:
Endvidere burde dommerkomiteen ladet hesten tilse af dyrlæge for eventuelle mærker efter pisk/liner.
På den baggrund nedsætter DH Sports Ankeinstans den idømte sanktion til gebyr på 800 kr. samt udelukkelse f.o.m. 17/7-2024 t.o.m. 30/7-2024 for ”Ureglementeret brug af pisk/el. liner”.
DH Sports Ankeinstans ønsker endvidere at præciserer at retningslinjerne ved fremtidige idømmelser af forseelser af denne karakter, indeholder at sagen overføres til vurdering af DH Sports Administrationsudvalg.
Den afsagte dom er afsagt med stemmerne 5 for og 0 imod.
DTC’s Ankeinstans







