Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Sotto med opdatering

Vores tre ungheste hos Timo Nurmos træner fortsat på og efter et par små “uheld” ser det igen rigtig godt ud, sådan fortæller Stald Sotto i dag.

4-årige Isco Am (foto) blev i går tjekket igennem efter sin operation (har fået fjernet en bensplint i et forben – ikke noget alvorligt) og er begyndt at træne igen. Han går snarest muligt til Timo Nurmos’ franske filial i Utah Beach i Normandiet, hvor 3-årige Jeremias Sisu har trænet igennem længere tid – KLIK HER for at se seneste træningsvideo.

4-årige Interwetten Am skulle ha’ været i prøveløb i begyndelsen af januar, men havde pådraget sig et mindre sår og måtte derfor stå over i et par dage. Han træner nu igen for fuldt og kommer formentlig i prøveløb om en måneds tid.

Stald Sotto blev stiftet i 2007, da Sotto købte hoppen Odessa La Marc. Igennem årene har stalden indkøbt en række åringer og løbsheste, der er placeret hos forskellige trænere i ind- og udland. Efter endt løbskarriere i 2011 gik Odessa La Marc i avl, og dette blev starten på en væsentlig del af Stald Sotto’s vision – ved egen drift over tid at producere topafstammede væddeløbsheste.

Stald Sotto kunne forleden præsentere en ny hjemmeside. https://sotto.dk/

I dag er John Kirketerp, en af landets største hesteejere og opdrættere. Der produceres kvalitetsopdræt til det danske og udenlandske marked. I forbindelse med egen hjemmeside har man indgået en aftale med den mangeårige travskribent Henrik Berg om at holde egen hjemmeside opdateret.

I sit erhvervsmæssige virke er John Kirketerp ejer af ejendomsvirksomheden 1887.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads