Sikke en dag for Mads Vesterlund
En af de to kuske, der vandt to sejre på Spar Nord Arena i Aalborg i går var den unge Mads Vesterlund.
2003-fødte Mads Vesterlund havde en onsdag på Spar Nord Arena i Aalborg, der ikke går i glemmebogen lige med det første.
Den unge kuske sad bag Bjarne B P og Don Anton under løbsdagen og de to chancer forvaltede amatøren på bedste vis.
Først blev det til sejr med Bjarne B P i 1.19,8/2140 m. Volte, og det gav 1.500 kroner i førstepræmie.
Herefter skar Mads Vesterlund også målstregen med Don Anton, der fik 3.000 kroner og sejrede i tiden 1.19,2/2140 m. Volte.

Debuterede i 2019
Mads Vesterlund fik licens i 2019, og det blev til fire starter det første år, og det var med en tredjeplads som bedste resultat.
I 2020 kom karrierens første sejr. Den kom i hus i Aalborg, hvor den daværende 17-årige kusk sejrede med Arkibal Tamsen.
Det blev også til en enkelt sejr i 2021, men det blev til to sejre i 2022, inden at Mads Vesterlund kørte sejrsløs sidste år.
De to sejre i år er hentet i sammenlagt 15 starter, og Mads Vesterlund har indkørt 13.600 kroner indtil videre i 2024.

Fotos af
Hesselborg Foto
Burt Seeger







