Seven Nation Army på nyt togt
Seven Nation Army blev i januar 2022 handlet til Danmark, og sidenhen har den 5-årige amerikaner imponeret stort. I morgen gælder det årets udgave af Copenhagen Cup.
Historien om Seven Nation Army er:
»Bo og jeg havde en aftale allerede, da han var over at købe On the Deck og Simon. Den vi bød på, blev alt for dyr. Derefter aftalte vi, at han ville se på materialet i januar, og han kom tilbage med tre emner. I den forbindelse aftalte vi, at han tog over for at besigtige dem, se alle løb de havde gået, og tale med trænere.
De to blev hurtigt sorteret fra, og tilbage var Seven Nation Army som han var meget begejstret for, han så alle løb og kunne se, at den havde utroligt høj fart og kapacitet, men var meget uheldig med sporerne.
Han havde næsten nummer 7 – 8 og 9 hver gang, men sluttede altid fint af. Vi havde et budget, og Bo forventede faktisk at kunne købe den til ca. Usd 50000,00, men vi var også enige om, at hvis den blev lidt dyrere, så var det også helt fint.

Han sendte video og billeder til mig, og vi var i kontakt flere gange. Han fandt ud af, at den ikke var behandlet og ikke løb på lasik, så det viste at han var meget robust.
I auktionen var der kun et par stykker der bød, og den gik i stå ved 35.000, og ved 55.000 havde vi buddet på 1. og anden gang, hvorefter der dukkede en ny byder op. Det endte med, at vi fik hammerslag på USD 80.000, som var over budget, men i dag lyder det vildt billigt.«
Seven Nation Army er efter Chapter Seven – Margarita Nights (Yankee Glide). Som åring kostede hesten 100.000 dollars. Seven Nation Army er halvbroder til Behindcloseddoor.,
Seven Nation Army har startet 50 gange i karrieren, hvilket har bragt otte sejre. Indtjeningen siger aktuelt 1.607.11 kr.
Om Preben Munch Kjærgaard

Preben Munch Kjærgaard er en mand med mange bolde i luften. Helt fra barnsben havde Preben Munch Kjærgaard sin gang på Jydsk Væddeløbsbane, og sidenhen har han været ude af sporten i en årrække, mens han helligede sig sin virksomhed Id Hair Company A/S, der sælger frisørartikler.
Han har i mange år været en dygtig erhvervsmand, han vendte for år tilbage som hesteejer.
I dag er den dygtige erhvervsmand dybt engageret i travsporten, og via Stald MASIOL er der investeret tungt i nye hestemateriale over de seneste år. Det hele startede med anpartsprojektet på Charlottenlund Travbane, hvor der blev indkøbt anparter til hele familien.
Seven Nation Army får i morgendagens løb sin træner Bo Westergaard i sulkyen.
Foto Stein Larsen samt Burt Seeger.





