Sensation fra Svend Dyhrberg
Svend Dyhrberg har her til aften vundet V75-løb på Åby.
Den mangeårige udenlandsdansker sejrede bag 4-årige Knock Boots Mearas (Cantab Hall), der sikrede sig 110.000 skr.
Svend Dyhrberg har kørt ni løb i år, og dagens sejr var den første i år. Det er i år blevet til 161.500 skr. i indkørte præmier.
Den danske Halmstad-træner driver i det daglige en trænervirksomhed med 18 heste på træningslisten.
Svend Dyhrberg har gennem en lang årrække haft mange fine heste gennem hænderne. Hvem husker ikke heste som Bazir Dimanche og Qato Qattro med flere.
Svend Dyhrberg er professionel travtræner på Halmstad og har dermed travsporten som sit levebrød. Svend Dyhrberg startede som travtræner i 1993 på Nykøbing Falster Travbane.
Halmstad-træneren har herhjemme vundet storløb, som Sprintermesteren i Billund med Balthazar H. Svend Dyhrberg havde også stor succes med Qato Qattro, som bla. vandt Dubois Hingste Grand Prix med 200.000 kr. i førstepræmie.
Svend Dyhrberg har vundet Dansk Opdrætningsløb to gange med Solo Valbyholm i 1992 og sidenhen Viktor Valbyholm i 1994.
Se dagens sejr her.






