Nicole Marsing har netop vundet på Solvalla.
Den danske toprytter red franske Diamant de Larre til sejr efter en stærk indsats. En indsats til fine 100.000 svenske kroner, og igen i dag fremviste Nicole Marsing fremragende evner fra hesteryg.
Vi har skrevet det et utal af gange. Nicole Marsing tilhører den absolutte elite i norden blandt ryttere, og det fremviste hun igen i dag.
Diamant de Larre sejrede i tiden 1.11,9/1640 m. Auto.
Det var en sejr til mere end 21 gange indsatsen.
Gør det fremragende
I en efterhånden lang montekarriere har Nicole Marsing vundet størstedelen af alle prestigefyldte montéløb. I sidste sæson blev hun dansk mester, og det er ikke første gang hun viser at hun tilhører den absolutte elite herhjemme.
Nicole Marsing blev tidligere i år kåret til Årets monterytter i Danmark. Ved Hestesportens Galla i Aarhus. Hun havde på et tidspunkt lagt” støvlerne på hylden”, men genoptog karrieren, og I 2023 red Nicole Marsing flere præmiepenge ind til hesteejerne end i noget andet år.
Den alsidige Nicole tager sjældent turen forgæves i ind og udland, og i sidste sæson kunne hun sikre sig Bornholms Mesterskabet for femte gang i karrieren. En enestående bedrift.
Se dagens sejr her. (Er på vej).
Foto af Travfoto Bornholm – Torben Ager.















