Salgsmenuen – Vi søger
Salgsmenuen
To løbsheste og en bedækningsret, er hvad vi har tilbage på salgsmenuen.
Vi har henvendelser på løbsheste og montéheste fra Danmark og Sverige. Vi har sendt Harboe afsted til disse.
Harboe kunne være interessant at prøve i netop montë. Vi bemærker at Harboe er skrevet til start med Kasper Foget på lørdag.

Følgende er til salg
Vi udbyder i Express Shadow efter franske Our Love og danske Lightyear Blåbjerg. Der er tale en veludseende vallak, der både går monté og fra sulky.
Express Shadow har gjort 51 starter, hvilket er resulteret i fire sejre og 94.900 kr.
Moderen Lightyear Blåbjerg tjente 255.372 kr. og var bla. sjette i Dansk Hoppe Derby for sin træner Palle Günther tilbage i 2007. I avlen, har alle hendes otte afkom vundet væddeløb. Læs mere her.
Skive-amatørtræneren Torben Hovgaard har syvårige Harboe (Goetmals Wood – Ninth Avenue) til salg for 50.000 kroner.
Hesten, der var tredje i Dansk Trav Kriterium, er startklar. Den står med 408.940 kroner indtjent og har vundet 10 ud af 63 starter.
Der er også mulighed for at købe en bedækningsret ved den franskfødte avlshingst Brillantissime, som Bare Hans til salg.
Brillantissime er i avlen blandt andet far til danskfødte Lazy Dust (1.13,1al – 468.451 kroner) samt italienskfødte Danish Melody (1.13,6ak – 591.975 kroner).

Sådan gør du
Når du ønsker, at sælge en hest via Travet.dk, skal du fremsende detaljer omkring hesten(e), som bliver brugt i forbindelse med salgsmaterialet på hjemmesiden, ligesom man kender det fra ejendomshandler.
Billedmateriale er også vigtigt. Travet.dk har adgang til billede af heste, der har vundet i Danmark, mens sælger selv skal fremsende billeder på øvrige heste. Et billede gør det også nemmere at finde købere til hesten(e).
Salgsannoncerne bliver udover hjemmesiden, også publiceret på vores sociale medier. Det er X (det tidligere Twitter) samt Facebook, hvor over 16.000 følgere dermed ser annoncerne, når de deles.
Travet.dk har et internationalt netværk, og vi har dokumenteret salg til blandt andet Frankrig, Sverige, Norge, Tyskland og selvfølgelig Danmark. Desuden har tidligere salg ført til banekorder, V75-sejre med mere.

Hvad koster det?
Salgsannoncen er, som udgangspunkt, gratis at oprette. Der opkræves kun honorar, hvis den pågældende hest bliver solgt i den periode, hvor salgsannoncen er aktiv på Travet.dk.
Honoraret til Travet.dk betales, uanset hvordan kontakten til køberen er opstået, så længe salget sker i den periode. Det skyldes, at Travet.dk har arbejde i forbindelse med salgsannoncen, kontakt til netværk med mere.
Det gør det enkelt for sælger at annoncere uden forudgående omkostninger og sikrer, at Travet.dk kun modtager betaling ved faktisk salg. Med andre ord, kan man kaldet solgt eller gratis.
Ønsker en køber eller sælger at annoncere efter en bestemt type hest gennem Travet.dk (en såkaldt artikel), og der findes en hest, der matcher denne efterspørgsel, pålægges sælger et gebyr på 5 procent + moms af salgsprisen. Denne ordning gør det muligt at matche konkrete ønsker med udbudte heste og belønner formidling, når et konkret match fører til salg.













