Årets clou på Jydsk Væddeløbsbane
Det er årets største løbsdag på Jydsk Væddeløbsbane, når banen slår portene op til et 13 løb stort program.
Hovedbegivenhederne er Jydsk 4-årings Grand Prix, Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix samt finalen i Vagn Lønborg Tribute.
Svensk favorit i Grand Prix’et
Der blev afviklet fire kvalifikationsløb til Jydsk 4-årings Grand Prix, hvor Lazy Dust sammen med Lemmy var de hurtigste i prøverne. Førstnævnte får atter Peter Untersteiner i sulkyen og bliver givetvis favorit fra spor fire over 2360 meter auto.
Steen Juul og Lemmy har også en fremtrædende chancer i løbet, selvom hesten står med under 100.000 kroner på præmiekontoen. Det er værd at bemærke, at Steen Juul-trænede heste har vundet løbet tre ud af fem gange de seneste fem år.
Det blev årets første sejr for Jan Friis-trænede Lee Marvin i prøven for Birger Jørgensen. Den mangeårige Aarhus-træner har fået genvalg i sulkyen bag Nuncio-sønnen, der kommer til start med fire førstepladser i 16 starter.
Som så mange gange før er Peter Rudbeck også repræsenteret i hovedløbet. Med Lonesomerider, som Jan Dahlgaard atter får fornøjelsen af. Den vandt den langsomste af Grand Prix-prøvevinderne, men har i 19 starter vundet hele ni gange.
Årgangens dronning mod ny sejr
Jørn Nørlem-trænede Lipa Wee bliver ganske givet storfavorit i Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix efter sin flotte sejr i prøven, hvor den fløj banen rundt og vandt foran Lipstick Lies og Lady Zola, mens Leonara by Hans også kom med fra kvalifikationsløbet.
Casper M. Nielsen sidder atter bag Tactical Landing-datteren, der har perfekte forudsætninger i løbet fra spor to over 1800 meter auto. Den fireårige hoppe er også vindertippet i banens officielle program. Den jagter karrierens 10. sejr i bare 14 starter.
Fra Sverige er Victor Rosleff hentet “hjem” til køreturen bag Magnus Ladegaard-trænede Light Hancock. Hoppen galoperede før start i kvalifikationsløbet, men gik en vild ophentning og sluttede på andenpladsen bag vindende Lux/Jeppe Juel.
Den sidste af prøverne gik til Christian Clausen-trænede Leonora. Birger Jørgensen sad i sulkyen ved den sejr, og han har fået genvalg bag Ens Snapshot-datteren, der er tippet som fjerde i baneprogrammet.
Travet.dk tipper
v. Martin Timm Holmstav
Der er både V5 og V4 på programmet på Jydsk 4-årings Grand Prix-dagen i Aarhus, og Travet.dk har lavet forslag til begge spilleformer.
V5-forslag
1. afd.: 1-5-8-10-11
2. afd.: 3-6-8-10
3. afd.: 2 Lipa Wee
4. afd.: 2-3-4-8
5. afd.: 1-2-6-8
Pris: 320 kroner.
V4-forslag
1. afd.: 2-3-4-8
2. afd.: 1-2-6-8
3. afd.: 2-4-6-8
4. afd.: 1-2-3-4
Pris: 512 kroner
Dagens sikre
5. løb: 2 Lipa Wee/Casper M. Nielsen
Kommer til start med ni sejre i 13 starter, og virker til at være en klasse over de øvrige hopper i årgangen. Skal blive svær at besejre.
Dagens fidus
6. løb: 2 Challenge Accepted/Jeppe Rask
Leverede en god præstation senest over nogenlunde samme distance i Odense, og skal være med til at gøre op om sejren.
Se baneprogrammet her.
Fotos af Ole Hindby & Gorm Foto















