Salgsmenuen – Vi hænger lidt med klarinetten
En intensiv søgning efter heste, har endnu ikke givet den fornødne pote. Derfor hænger vi lidt med klarinetten denne lørdag, da det selvfølgelig er frustrerende at have kunder på hånden, men ikke de ønskede heste.
Det er normalt omvendt, at det er svært og skaffe kunder, men Travet.dk står aktuelt i den modsatte situation. Vi har simpelthen ikke hestene til de kunder der henvender sig.
Vi har formidlet 21 heste i 2021, og vi kan melde alt udsolgt på udstyr og ponyer. Vi har ganske få følhopper og udbuddet af løbsheste er minimalt i forhold til store dele af 2020, hvor vi lå stabilt omkring 20 heste på salgsmenuen.
Vi har formået at sælge, og vi klager selvfølgelig ikke over 21 salg i 2021. Vi må også være ærlige og melde ud, at vi ikke kan ikke efterleve efterspørgslen fra de danske trænere og fra udlandet i øjeblikket!
De løbsheste vi har fået ind, er meget ofte formidlet videre indenfor en dag eller to i år.
Netop nu har vi en liste, hvor man aktuelt søger:
- Vi søger en 3-åring til en dansk træner
- Vi søger en hurtigtraver til den danske hurtigklasse. Det er til en dansk træner.
- Vi søger en 2 eller 3 års traver, der gerne skulle gøre sig i årgangsløbene. Det er til en dansk træner.
- Vi søger en løbshest til en svensk kunde. Den skal være max 5 år, og have vist lidt.
- Vi søger en 2-3 års traver til en dansk træner.
- Vi søger en løbshest til en kunde på Lunden.
- Vi søger en løbshest til en kunde med tilknytning til Fyens Væddeløbsbane.
Vores udbud af heste ser aktuelt således ud:
Bedækninger
- Ravenna (2 styk)
- Rapide du Pommeau
Har du lyst til at benytte dig af salgsmenuen på Travet.dk, kan vi kontaktes på telefon 4242 9451 eller mailadressen Ulrik@Travet.dk.
Vilkår for salgsmenuen kan læses på dette link.
Travet.dk tager kun provision ved salg (5 Procent).
Travet.dk er selvfølgelig åben for dialog, da det er klart, at heste til 100.000 – 200.000 eller mere ikke skal betale 5 procent af et salg. Vi har ingen interesse i være urimelige, og salgsmenuen bruges udelukkende til at skaffe økonomi til driften af vores medie.
Al økonomi fra salgsmenuen går direkte ind i driften af vores travmedie.
Foto: Billedet er af løbshesten Date Night, som blev formidlet i starten af marts måned.






