Salgsmenuen To salg indenfor 48 timer
Salgsmenuen
Der er efterhånden tyndet godt ud i salgsmenuen på Travet.dk, hvor der netop nu er lidt heste til salg.
Det seneste dgn, har vi fået flere henvendelser

Disse er til salg
Torben Hovgaard har syvårige Harboe (Goetmals Wood – Ninth Avenue) til salg. Hesten, der var tredje i Dansk Trav Kriterium, startede senest i søndags på Lunden. Den har vundet 10 ud af 63 starter og står med 408.940 kroner på præmiekontoen.
Fra Gerda Nielsen er en følhoppe til salg. Det er Remember C N, der først og fremmest er mor til Elegant C N (1.10,6ak – 1.041.120 kroner), men også har bragt Isabella C N (1.15,3an – 527.825 kroner). Det er værd at bemærke, at hendes tredje og sidste afkom også har startet.
Endelig er der mulighed for at købe en bedækningsret ved franskfødte Brilllantissime. Den er i avlen blandt andet far til Lazy Dust (1.13,1al – 468.451 kroner) samt italienskfødte Danish Melody (1.13,6ak – 591.975 kroner).
Der er pæn aktivitet, og der er formidlet en følhoppe og en løbshest indenfor de seneste 48 timer.

Sådan gør du
Når du ønsker, at sælge en hest via Travet.dk, skal du fremsende detaljer omkring hesten(e), som bliver brugt i forbindelse med salgsmaterialet på hjemmesiden, ligesom man kender det fra ejendomshandler.
Billedmateriale er også vigtigt. Travet.dk har adgang til billede af heste, der har vundet i Danmark, mens sælger selv skal fremsende billeder på øvrige heste. Et billede gør det også nemmere at finde købere til hesten(e).
Salgsannoncerne bliver udover hjemmesiden, også publiceret på vores sociale medier. Det er X (det tidligere Twitter) samt Facebook, hvor over 16.000 følgere dermed ser annoncerne, når de deles.
Travet.dk har et internationalt netværk, og vi har dokumenteret salg til blandt andet Frankrig, Sverige, Norge, Tyskland og selvfølgelig Danmark. Desuden har tidligere salg ført til banekorder, V75-sejre med mere.

Hvad koster det?
Salgsannoncen er, som udgangspunkt, gratis at oprette. Der opkræves kun honorar, hvis den pågældende hest bliver solgt i den periode, hvor salgsannoncen er aktiv på Travet.dk.
Honoraret til Travet.dk betales, uanset hvordan kontakten til køberen er opstået, så længe salget sker i den periode. Det skyldes, at Travet.dk har arbejde i forbindelse med salgsannoncen, kontakt til netværk med mere.
Det gør det enkelt for sælger at annoncere uden forudgående omkostninger og sikrer, at Travet.dk kun modtager betaling ved faktisk salg. Med andre ord, kan man kaldet solgt eller gratis.
Ønsker en køber eller sælger at annoncere efter en bestemt type hest gennem Travet.dk (en såkaldt artikel), og der findes en hest, der matcher denne efterspørgsel, pålægges sælger et gebyr på 5 procent + moms af salgsprisen. Denne ordning gør det muligt at matche konkrete ønsker med udbudte heste og belønner formidling, når et konkret match fører til salg.













