Sådan gik det i prøverne til Jydsk 3-årings Grand Prix
Der blev afviklet fire prøver til Jydsk 3-årings Grand Prix, der køres søndag den 14. august på Jydsk Væddeløbsbane. De fire prøver gav sejre til Hnokki Speed, Hero Boom Bay, Harpy og Howlingatthemoon.
Det blev Birger Jørgensen, der tog sig af den første åbne prøve, hvor han sejrede med Jan Friis-trænede Hnokki Speed. Den fik et afventende løb undervejs og så kunne ekvipagen skyde mellem heste til slut og vinde i 1.16,9/2360 m. Auto og det var med Hotspurs og Henri Cloc, der kunne følge på den næste pladser.
Den anden åbne prøve blev med Hero Boom Bay, som Knud Mønster vandt med. Den ventede med at angribe med til i opløbet, selvom der var kommet en åbning på vej ind i opløbet og vandt i 1.17,5/2360 m. Auto. Her var Hugo Trøjborg på andenpladsen, mens Haps kunne tage sig af tredjepladsen.
Fra Sverige kom Robert Bergh med Hapry, og selvom svenskeren ankom sent til banen, så endte det hele lykkeligt i den tredje åbne prøve. De vandt efter at overtaget spidsen forholdvis tidligt i løbet, og det blev med sejr i 1.17,1/2360 m. Auto. Heart Of Stone kunne holde til andenplads og så fulgte Hacienda lige efter.
Peter Rudbeck-trænede Howlingatthemoon løste også billet, da den vandt den fjerde og sidste åbne prøve. Jan Dahlgaard kunne køre frem til spidsen, og det var allerede på første langside, og så afgjorde den og sejrede i 1.16,0/2360 m. Auto og Heavenly Stone og Hound Dog E P tog anden- og tredjepladsen.
Jydsk 3-årings Grand Prix
Hnokki Speed (træner: Jan Friis)
Hero Boom Bay (træner: Torben Hovgaard)
Harpy (træner: Robert Bergh)
Howlingatthemoon (træner: Peter Rudbeck)
Hotspurs (træner: Bjarke Haagensen)
Hugo Trøjborg (træner: Bo Westergaard)
Heart Of Stone (træner: Mariann T. Nielsen)
Heavenly Stone (træner: Knud Mønster)
Haps (træner: Steen Juul)
Henri Cloc (træner: Kaj Jørgensen)
Se løbene her.
Fotokreditering – Ole Hindby






