Sådan gik det i de øvrige løb på Bornholm
Mads Petersen var i særdeleshed godt kørende på Bornholm. Udover sejren med Foxie Hill, vandt den unge bornholmer også med Elia og Disney. To sejre til Frank Mikkelsens stald.
Inden sejren med Foxie Hill, havde Mads Petersen allerede vundet en gang. Med Stefan Lind-Holm-trænede Elia (Ens Snapshot), der førte hele vejen i 1:21,8/2120 m. Volte foran Twingens King, mens Jaguar Star tog tredjepladsen.
Jørgen Pedersen og sønnen Mads havde endnu en vinder. Disney (From Above U S) strøg direkte til føring og kontrollede løbet til sejr i 1:22,7/1860 m. Auto. Andenpladsen til Bruce Shadow, mens Athene P P var tredje.
Der har været langt mellem sejrene for Frank Mikkelsen i år, men den mangeårige bornholmske træner fik to videre. Egon Jensen kørte Cimba Brogård (Quite Easy U S) til sejr i 1:26,9/1860 m. Auto foran Brad Peak og Watergate.
Frank Mikkelsen sad også selv bag en vinder. Anpartshesten Capture (S J’s PHoto), der strøg direkte til spids og vandt i 1:18,2/1860 m. Auto. Toxido tog andenpladsen, mens tredjepladsen gik til Streetwise.
De øvrige løb.
For anden gang i træk travede Emil L (Lindy Lane) fejlfrit og det banede vejen for en start-til-mål-sejr for træneren Ole Møller Pedersen i 1:20,9/1860 m. Auto. Diva T C var anden, mens Blackbird S tog tredjepladsen.
Spidsen var også sagen for Betina Lund-trænede Troika Ulvholm (Frække Frederik) og Leif Nyboe, der vandt i 1:19,0/1860 m. Auto. Corner Tiki fulgte med til andenpladsen, mens tredjepladsen endte hos Catja Mosebo.
Simone Lindevang tog sig af aftenens sidste løb. Med sin egen Sladdie (Laddie), der tidlig kom frem til føring og sejr i 1:23,0/2120 m. Volte foran Princeton, mens Strong Shadow tog tredjepladsen.
Se løbene her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
Foto af Torben Ager







