Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

Sådan gik det danskerne

Flere dansktrænede heste og kuske har været til start på Jarlsberg i Norge i dag.

Nicklas Korfitsen kunne indlede med en andenplads med Bo Westergaard-trænede Jackpot B R i 1.14,1/2100 m. Auto, der indbragte 20.000 nkr.

Herefter tog Bo Westergaard selv en andenplads med Jane Hall, der løb det hurtigste i karrieren med 1.10,9/1609 m. Auto og fik 50.000 nkr. i præmie.

I det samme løb som Jane Hall var Nicklas Korfitsen ude med Prapai R, men den galoperede og blev diskvalificeret på baggrund af dette.

Glide For The Win var Nicklas Korfitsens næste køretur, og den kunne tage en fjerdeplads i 1.15,2/2620 m. Volte, hvor præmien var på 12.000 nkr.

Flere større præmier

Bo Westergaard kørte også med i samme løb som Glide For The Win, hvor Ivo Baldwin ikke fik præmie i sin debut for sin nye træner i 1.17,1.

Det var tæt på at Aalborg-træneren havde vundet med Elegant C N, men den måtte se sig henvist til andenpladsen i 1.12,4/2100 m. Auto til 50.000 nkr.

Seven Nation Army var oppe mod overmagten, men kunne tage en andenplads og tilføje 100.000 nkr. i tiden 1.11,2/2100 m. Auto.

Den sidste af deltagerne fra Bo Westergaard var Thai Sansa, som var femte for sin træner i 1.13,3/2100 m. Auto, der gav 8.000 nkr. I præmie.

Også tobenede danskere

Ken Ecce var hyret ind til at køre Holy Water i Ulf Thoresen Grand International, og det blev med en start, hvor Ecce søgte ned i tredje par indvendigt.

Det gik stærkt til slut, hvor Stoletheshow vandt for Frode Hamre, men Holy Water ikke kom med i præmierækken og var uplaceret i 1.11,4/2100 m. Auto.

Michelle Mønster var taget til Norge for at besøge kæresten Dag-Sveinung Dalen, men samtidig også ride Rio Division i montéløbet.

Den danske rytter fik dog ikke med uplaceret at gøre, idet parret sluttede uden for præmierækken i 1.20,3/2100 m. Auto.

Foto Burt Seeger

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
VIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK