Så gælder det – Dansk Trav Derby
Dansk Trav Derby kørtes for første gang i 1898, hvilket betyder, at årets udgave er den 125. i rækken. Det kan også være det højst doterede. Vinder en af deltagerne i præmiechancen, bliver førstepræmien på rekordstore 909.000 kr.
Det danske travderby er Nordens suverænt ældste. Det er et såkaldt avlsløb, idet det oprindelige formål med løbet var at fastslå, hvilken hest hingst eller hoppe, som var årgangens bedste avlsdyr.
I de seneste mange år har man tilladt vallakker at deltage i kampen om travets blå bånd, og så forsvinder idéen med et decideret avlsløb jo. Det allerførste Derby blev kørt 1898 og vandtes af auktionsholder Rasmus Nielsens hoppe Clara Greenlander kørt af Alfred Johnstone, som var afroamerikaner.
Vinderen havde 150 meters tillæg over 3000 meter, som altid har været Derbyets distance. Løbet kørtes søndag, den 28. august 1898, altså eksakt den samme dag som i år, men allerede fra næste år, 1899, blev løbet for mange år fremad placeret på årets første løbsdag!
Denne fandt normalt sted i månedsskiftet april-maj, og i 1899 kørtes løbet søndag, den 30. april og vandtes af Consul Cook, som gav Johnstone hans anden derbysejr. Johnstone døde i øvrigt året efter af en hjerneblødning, blot 44 år gammel.
I 1908 kørtes Dansk Trav Derby den 26. april. Løbet var delt i to afdelinger, og den hurtigste vinder kunne iklæde sig travet blå bånd. Mellem 1. og 2. afdeling brød en veritabel snestorm løs, men alligevel lykkedes det vinderen af den 2. afdeling, Tapper med bøhmeren Franz Smrcka (udtaltes Smergar) at løbe hurtigst over de 3000 meter.
Distancen er vel også et eneste, som dagens Derby har tilfælles med datidens. For eksempel var førstepræmien i 1898 på 1.500 kr., hvilket modsvarer godt 110.000 kr. i dagens mønt. Med præmiechancen taget i betragtning er dagens førstepræmie over otte gange større. Til gengæld var førstepræmierne i normale løb dengang på 400-500 kr., hvilket modsvarer 30.000- 40.000 kr. i dag, og det kan vi jo slet ikke mønstre.
Det 125. danske travderby må blive et brag af et løb. Det indikerede derbyprøverne, og der er ingen tvivl om, at årets vinder, uanset hvem det bliver, vil at gøre sig fortjent af sejren, og der findes ikke mange heste, som er mere veltrænede, velplejede og vel forberedte end de 12 som kl. 16.55 i eftermiddag samles bag startbilens vinger i J. Jensen Dansk Trav Derby 2022.
Derbydagen er i det hele taget et overflødighedshorn af dansk toptravsport, og vi har et program, som vi er stolte over at vise frem.
Vi glæder os meget til at byde alle fra nær og fjern, som har valgt at gå med i Lunden indleder Charlottenlund Travbane i deres baneprogram. Et baneprogram, der kan findes her.
Spil med her til i dag.
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
–
[useful_banner_manager banners=19 count=1]






