Rygte – Det har ikke noget på sig – To opdrættere siger fra
Travet.dk blev i går kontaktet ni gange om samme emne, og blandt andet modtog vi tre sms-beskeder om selvsamme. Det fik Travet.dk til at rette kontakt til den nye formand i Dansk Hestevæddeløb Pål M. Tung.
Det stoppede ikke her, da to danske opdrættere ringede ved 22.00 tiden. Her stillede man samme spørgsmål som de øvrige.
Rygtet omhandler Uwe Bredahl, som efter brevet fra samlet 22 hesteejere/opdrætter skulle have sagt stop i Dansk Hestevæddeløb. Det kan vi her svare på.
– Hvad..? NEJ, jeg snakkede med Uwe senest i går eftermiddag, lyder det fra en meget overrasket Pål M. Tung.
Det vil jeg mene jeg havde fået at vide hvis det var rigtig, svarer den nyt formand i Dansk Hestevæddeløb.

I går kunne det norske medie Trav365.no skrive således – Klik her.
Det var derfor meget belejligt at en uddybende skrivelse med et udkast fra samme omtalte skrivelse få timer efter, stod på det danske travmedie Travservice. Det gjorde det uden at de 22 navne stod frem med navns nævnelse, så øvrige medier har mulighed for at stille spørgsmål. Det stiller også flere af landets øvrige opdrættere i en situation, hvor de bliver spurgt om de er med blandt de 22.
Travet.dk har ikke modtaget skrivelsen fra de 22 hesteejere/opdrættere, og på den måde undgår man også at der stilles spørgsmål til tingene. Det skal også være en hemmelighed, hvem de 22 personer er, så man kan godt få sine synspunkter bragt, men man behøver ikke stå til ansvar.
Det er en mærkværdig kommunikationsform, og det gør det ikke bedre at den danske opdrætter Bo Jondahl, som gennem længere tid har været meget synlig på de sociale medier, bringer skrivelsen fra Travservice på vores virksomhedsside på Facebook.
Travet.dk skal dermed have en skrivelse stående på vores virksomhed/medie som de 22 opdrættere/hesteejere ikke ønsker vi skal have, og ingen mulighed har for at stille spørgsmålstegn til. Det skrev vi også i går.

To opdrættere siger fra
Travet.dk har læst både Niels Jørgen Jensens kommentar på Facebook, hvor man skriver: “Jeg er blevet ringet op af 4 personer i dag som ville høre om vi var blandt dem som boykotter auktionen men det er vi helt sikkert ikke. Lad os få navnene frem på dem, så der ikke bliver snak om det også”
Bjarne Sørensen fra Stutteri Spring & Stald Tårs er heller ikke blandt de 22. På egen hjemmeside skriver man: Vedr. brev til Dansk Hestevæddeløb fra 22 af landets største opdrættere. Opdrættere der ikke bifalder brevet, bliver taget som gidsler.
Der er på mediet Travservice offentliggjort, at 22 af landets største opdrættere, har fremsendt skriftlig kritik til den måde Dansk Hestevæddeløb arbejder på. Da de 22 underskrivere ikke fremstår med navn, føler vi det nødvendigt, at gøre det klart for alle, at vi ikke er en del af underskriverne, og vi har fuld tillid til, at man hos Dansk Hestevæddeløb gør alt hvad man kan, for at alle i sporten skal følge gældende regler.
Et angreb på Dansk Hestevæddeløb er det vi har mindst brug for netop nu.
Fotos af Hesselborg og Travet.dk.






