I dag klokken 10.00 offentliggør Dansk Hestevæddeløb sæsonplanen for 2027. Det bliver en vigtig dag for landets travbaner, trænere, hesteejere og opdrættere. Bag løbskalenderen ligger større spørgsmål om økonomi, samarbejdet med Sverige og sportens fremtidige udvikling.
Dansk Hestevæddeløb har meddelt, at den samlede sæsonplan offentliggøres fredag formiddag. Samtidig præsenteres en gennemgang af beslutningerne bag næste års kalender. Administrationschef Uwe Bredahl, Bet25-direktør Henrik Friis og operationel sportschef Carsten Rabjerg skal forklare arbejdet og de væsentlige ændringer.
Det bliver interessant at høre forklaringerne. For sæsonplanen handler om betydeligt mere end placeringen af løbsdage. Den får direkte indflydelse på økonomien i staldene, hestenes startmuligheder og aktivitetsniveauet på landets væddeløbsbaner.
Sverige-aftalen er en væsentlig del af fremtiden
Et centralt spørgsmål er forholdet til Svensk Travsport. I juni meddelte Dansk Hestevæddeløb, at parterne var enige om principperne for en ny langsigtet samarbejdsmodel. I september forklarede administrerende direktør Pål M. Tung, at ambitionen var en økonomisk model med tættere forbindelse mellem sportens aktivitet og de indtægter, der skabes.
Det kan ændre sportens økonomiske vilkår. Hvis indtægterne i højere grad afhænger af spilleomsætning og antallet af deltagende heste, kan svage startfelter få større konsekvenser. Den endelige økonomiske model er dog ikke dokumenteret i det materiale, vi har gennemgået. Derfor kan man endnu ikke fastslå, hvordan præmiebudgettet påvirkes.
Hvor mange løbsdage får banerne?
Fredagens måske mest håndgribelige nyhed bliver fordelingen af løbsdage. For en professionel træner handler lokale starter om transportudgifter, personalets arbejdstid og mulighederne for at finde passende løb. For amatørerne kan lange afstande være afgørende, når væddeløb skal passes ved siden af et almindeligt arbejde.
Derfor bør kalenderen vurderes på mere end det samlede antal starter. Hestene skal have passende løbstilbud inden for en rimelig geografisk afstand.
Aarhus har allerede givet anledning til bekymring
Der har været offentlig omtale af et udkast, hvor Jydsk Væddeløbsbane angiveligt stod uden løbsdage i januar og februar. Ifølge Travservice har hesteejere og trænere reageret med en henvendelse til Dansk Hestevæddeløb. Bekymringen gælder kontinuiteten og mulighederne for at bevare et aktivt væddeløbsmiljø omkring banen.
Det er oplysninger om et udkast, ikke om den endelige sæsonplan. Hvis en bane mister en sammenhængende periode med aktivitet, kan det påvirke de aktive, publikum og lokale samarbejdspartnere. Det skrev vi selv om sidenhen og hvilke konsekvenser det kan have.
Flere heste i løbene – men hvordan?
Dansk Hestevæddeløb har tidligere fremhævet større startfelter som en vigtig forudsætning for et stærkere spilleprodukt. Løb med mange konkurrencedygtige deltagere kan være mere interessante for spillerne end opgør med få heste. Men større felter opstår ikke nødvendigvis alene ved at reducere antallet af løbsdage.
Hestene skal fortsat kunne starte under passende betingelser. Hvis propositionerne bliver for snævre, kan bestemte grupper få vanskeligere ved at finde opgaver. Derfor bliver udformningen af løbene mindst lige så vigtig som datoerne i kalenderen.
Det er ikke bare at finde papirerne frem for 2025 og lave en gentagelse.
Hvad sker der med præmierne?
Hesteejerne betaler en væsentlig del af sportens regning. Træning, opstaldning, dyrlæge, smed og transport koster penge, uanset hvor mange løbsdage der afvikles. Præmieniveauet er derfor afgørende for, hvordan sæsonplanen vil blive modtaget.
Færre løbsdage kan i teorien give mulighed for at samle præmiepengene i de resterende løb. Men den sammenhæng er ikke automatisk, og en sådan prioritering skal dokumenteres økonomisk. Breddesportens muligheder bør også indgå i regnestykket. Det er ikke alle heste, der konkurrerer i årgangsløb eller på højeste niveau.
Har man det inde i overvejelserne?
Hvilken rolle får Jägersro?
Vision Øresund og arbejdet med et tættere svensk samarbejde har tidligere omfattet muligheden for danske løbsdage på Jägersro. Dansk Hestevæddeløb har peget på højere præmier og et stærkere fælles spilleprodukt som mulige fordele.
Organisationen har desuden beskrevet planer om transport- og brokompensation, så øgede rejseudgifter ikke alene skal bæres af hesteejerne. Men intentioner er ikke det samme som en endelig ordning. Før aktive kan bedømme økonomien i en svensk start, skal de kende betingelserne og de præcise tilskud.
Hvordan bør vi forholde os til fremtiden?
Dansk travsport skal kunne udvikle sig. Det kræver også vilje til at diskutere gamle arbejdsgange og etablerede løbsmønstre. Men ændringer bør bygge på dokumenterede analyser, tydelige økonomiske forudsætninger og reel forståelse for forholdene hos dem, der leverer hestene til løbene.
De tanker, har de ansvarlige uden tvivl også gjort sig.
En stærkere spilleforretning kan være med til at finansiere bedre præmier. Omvendt er spilleindtægterne afhængige af, at der fortsat findes tilstrækkeligt mange heste, ejere og trænere. Sporten bør derfor forholde sig konstruktivt, men også kritisk til ændringer, hvis virkninger ikke er ordentligt belyst.
Fredag skal svarene frem på bordet
Når kalenderen offentliggøres, bliver det muligt at sammenligne banernes løbsdage, undersøge sæsonfordelingen og vurdere konsekvenserne. Samtidig er det rimeligt at efterspørge det økonomiske grundlag: Hvor er besparelserne? Hvor forventes indtægterne at stige? Og hvordan kommer eventuelle forbedringer hesteejere, opdrættere og aktive til gode?
Dansk Hestevæddeløb har oplyst, at der efter præsentationen bliver mulighed for at indsende spørgsmål, som vil blive besvaret i den følgende uge. Den mulighed bør benyttes, især hvis konkrete ændringer ikke ledsages af forklaringer.
Fredag klokken 10.00 får vi selve sæsonplanen.
Kilder: Dansk Hestevæddeløbs udmeldinger om sæsonplanen, Sverige-samarbejdet og Vision Øresund samt Travservices omtale af udkastet for Jydsk Væddeløbsbane.
