Rudbeck giver sæsondebut til årgangshest
Peter Rudbeck har i år været repræsenteret i Danmark, Sverige og Frankrig med staldens heste. Nu giver man sæsondebut til sidste års nr. fire i Dansk Opdrætningsløb.
Lonesomerider startede fem gange i debutsæsonen, hvilket resulterede i en sejr og fire øvrige placeringer, deriblandt en tredjeplads i Jydsk 2-årings Grand Prix.
Det blev i 2024 til sejr i Mark Ingdams Mindeløb, hvilket indbragte 50.000 kr.
Lonesomerider er opdrættet af Niels Jørgen Jensen i Vrå og er efter hoppen Earthwindnfire AP samt svenske Power.
Lonesomerider står efter debutsæsonen med 133.750 kr.

I det daglige er Peter Rudbeck revisor i virksomheden Dansk Revision Skive, og vi kan sige uden at blinke, at uden opbakning fra Peter Rudbeck, så havde Travet.dk ikke fandtes i dag.
Nu afdøde Jesper Nielsen og Peter Rudbeck har været afgørende for vores eksistensgrundlag. Det har de med ikke mindst sparring, når vi har haft brug for det.
Dansk Revision Skive var den første virksomhed, som så potentialet i et samarbejde med vores medie, og vi har i alle årene haft virksomheden som annoncør. Det har selvfølgelig også betydet, at vi har sendt alle potentielle kunder inden for regnskab i den retning.
Peter Rudbeck har vundet stort set alt, hvad der er at vinde i dansk travsport. Det er en imponerende meritliste, men foruden de åbenlyse kvaliteter inden for travsporten, så har vi ved selvsyn oplevet den sympatiske, seriøse, ambitiøse, men også familiemennesket Peter Rudbeck.
Vi har af flere omgange besøgt Peter Rudbeck hjemme i Skive, og ved selvsyn oplevet, at tingene ikke kommer af sig selv.

Succes avler succes.
Her har vi oplevet en familie, som gør tingene sammen. Vi har foruden familien i Skive også mødt/hilst og snakket med den øvrige familie, og det er en fornøjelse hver gang.
Det er vigtigt at huske ingredienserne til succesen over de sidste mange år. Det handler om at være dygtig træningsmæssigt, det handler om at bruge de rigtige hingste til de rigtige hopper, men det handler også om at være en dygtig hestemand.
Det handler samtidig også om at være på forkant med udviklingen. I den forbindelse har man de seneste to år set Peter Rudbeck investere i nye hopper med fokus på avl.
Den sammensætning af ingredienser er stærkt medvirkende til Peter Rudbecks succes.

Sæsondebut på Fyn
Lonesomerider gør sæsondebut på Fyens Væddeløbsbane.
Det sker den 17 april.
Fotos a Burt Seeger.
Stutteri Hole In One





