Rene Kjær fik ikke medhold i anke
Rene Kjær fik ikke medhold i hans anke, og tabte med dommerstemmerne 5-0.
Afgørelse fra DTC’s Ankeinstans
DTC’s Ankeinstans har d. 11/10-2024 behandlet den af travtræner Rene Kjær indsendte anke over dom afsagt på Jydsk Væddeløbsbane, d. 8/10-2024, 4. løb. på gebyr 800 kr., samt udelukkelse fra d. 22/10-2024 t.o.m. d. 24/10-2024 for ”2061 – Trængning – groft generer konkurrent” (C2).
I DTC’s Ankeinstans deltog: Jonny Staff (ST, 2 stemmer), Johnny Jørgensen (DTC, 1 stemme), Kim Kabling (Landsdommer, 1 stemme), Peter Stenå (DH Sport, 1 stemme).
- Rene Kjær er udenforstående overfor at man ikke på nogen måde lægger vægt på at føre hesten ikke befinder sig i inderbanen , og at Jeppe Juel fortsætter med at køre op i er hul som ikke er der efter jeg er kommet i ryg på førehesten, jeg trænger aldrig på noget tidspunkt Jeppes hest
- Dommerne anser Rene Kjær forsøger at overtage føringen, men opgiver ret hurtigt sit angreb, og orienterer sig indvendig. Her sidder Jeppe Juel med ca. en halv længde op til den førende.
Rene Kjær kører alligevel ned i det indvendige spor og generer derved Jeppe Juel groft. Jeppe Juel bliver nødt til at trække udenfor banen for ikke at blive påkørt af Rene Kjær.
I sagen indgik følgende materiale:
– Video fra Dommerfilm & FastTrack løbsfilm.
DTC’s Ankeinstans anser at Rene Kjær ved sit skifte af spor ned i inderbanen bag den førende ikke har tilstrækkelig plads til hele ekvipagen da Jeppe Juel retmæssig har denne position. Rene Kjær foretager en groft generende forseelse over for Jeppe Juel som undgår en ulykke ved tage sin hest op og køre kort varigt delvis uden for banen. Uden Jeppe Juels handling er Ankeinstansen enig med dommerkomiteen i at hans hest efter al sandsynlighed være blevet påkørt af Rene Kjær sulky. Ankeinstansen anser ikke det at hestene ikke befinder sig i 1-2 spor, men derimod 2-3 spor har betydning, da Rene Kjær aldrig har plads til at følge med førerhesten ned i inderbanen.
DTC’s Ankeinstans fastholder den idømte straf.
Den afsagte dom er afsagt med stemmerne 5 for og 0 imod.






