Reklamefremstød af Charlottenlund Travbane – Søger profiler
Charlottenlund er ude med den helt store fiskestang i dag. Her søger den daglige leder efter en til to nye profiler til banen.
Det skal givetvis ses i lyset af det generationsskifte som naturligt sker indenfor et par år. Travet.dk er bekendt med at Benny Christensen har været på besøg for at besigtige forholdene på Skovbo, og i et kort svar til Travet.dk meddeler Benny Christensen at han afsøger flere muligheder.
I dag skriver man således:
Det sker i en skrivelse, som man har lagt ud på de sociale medier.
Skrivelse

I Danmark er vi nu på udkig efter fremtidens profil inden for skandinavisk og europæisk travsport.
Det, vi leder efter, er en til to markante profiler, som kan blive nye store navne på den skandinaviske travscene.
Den ideelle person er i alderen 25-35 år
Den rette person er ambitiøs og drømmer om at vinde alle de store klassiske løb
Den rette person har sandsynligvis allerede sin egen stald med 25-40 væddeløbsheste
På Charlottenlund kan vi tilbyde et træningsanlæg, men vi kan også være behjælpelige med at finde den helt rigtige gård på landet, hvis du vil investere i dit eget træningsanlæg.
Fra vores træningsanlæg har du kort afstand til hjemmebanen samt to andre danske travbaner. Desuden ligger de svenske travbaner Jägersro, Halmstad og Åby alle inden for rimelig afstand.
Kontakt os, hvis du kan se dig selv matche ovenstående, så hjælper vi dig med al den praktiske planlægning.
Med venlig hilsen
Henning Scharstein.







