Redaktør — Jeg synes det tager glæden/spontaniteten væk.
Redaktør — Jeg synes det tager glæden/spontaniteten væk.
Lad mig indlede med, at jeg bevidst undlod at skrive om Stephanie Werders sejrsgestus på Bornholms Brand Park, fordi jeg gennem årene har rost ryttere og kuske, der spontant viser glæde.
Jeg har tidligere rejst debatten omkring domme for lignende hændelser og er fuldt klar over problemstillingen, men reaktionen i dette tilfælde virker ude af proportioner.
Det danske travmiljø trives på mangfoldighed i holdninger og udtryk. Netop derfor er det problematisk, hvis myndigheder eller dommere sender et signal om, at spontane følelsesudtryk skal kvæles. At vise glæde efter en sejr er menneskeligt og ærligt; det er en del af sporten og publikumsoplevelsen i min optik.
Min påstand er, at uheld forekommer med jævne mellemrum — det hører sporten til. Jeg har ikke set italienske, franske og svenske kuske/ryttere få tilsvarende sanktioner. Når regler håndhæves så inkonsekvent, mister de både legitimitet og respekt. Det er naturligt at efterspørge fælles, klare retningslinjer i UET, men det er lige så vigtigt, at håndhævelsen sker med sans for proportionalitet og kontekst.
En monterytter får her en bøde på 400 kroner for uopmærksom ridning; samme beløb gives for ikke at holde bane.
Werder har foruden de to bøder for ovenstående, også fået en tillægsstraf i en udelukkelse fra 16/11-2025 til 22/11-2025. Det fremstår som en skarp afstraffelse i forhold til forseelsens karakter, og den form for straf virker unødigt hård, når man tager i betragtning, at lignende udtryk i andre lande.
Jeg har set tyske, svenske, italienske og norske kuske/ryttere vise deres glæde uden at pådrage sig disciplinære foranstaltninger. Hvorfor skal dansk travsport så med ét gå i en retning, hvor spontane sejrsudbrud bliver mødt med disciplinære forfølgelser? Hvad er målet med det?
Der er selvfølgelig sikkerhedshensyn, og de skal ALTID veje tungt. Alvorlige fejl, som kan bringe heste, ryttere eller publikum i fare, bør sanktioneres klart og konsekvent. Men når en gestus er kortvarig, umiddelbart, bør disciplinære skridt afspejle det. En bøde kan være passende i nogle tilfælde, men en udelukkelse virker som et drastisk svar på et menneskeligt udtryk.
Konsekvensen af en overdreven hård linje er en sport, der fjerner spontanitet og smil fra løbsbanerne. Lad os bevare pladsen til glæde, så længe den ikke kompromitterer sikkerheden.
Afslutningsvis bør vi genoverveje proportionaliteten i sanktionerne og arbejde for mere ensartet praksis på tværs af lande og discipliner. Regler skal beskytte, ikke kvæle. Hvis vi ønsker at fastholde travsportens charme og engagement, må vi samtidig sørge for, at disciplinære foranstaltninger tjener et retfærdigt, gennemsigtigt og rimeligt formål. Spontan sejrsjubel skal ikke straffes hårdere, end situationen tilsiger.
Vi har her en rytter, der har årelang erfaring og har gjort redet løb i flere forskellige lande. Lad mig gætte på at hun godt kan administrer, hvornår hun bør/kan juble over en præstation.
Vi skal passe på ikke at fjerne glæden og sportens spontanit. Mit indlæg skal ikke ses som kritik af dommerne, da de dømmer efter sportens regler, men glæde over en præstation skal der være plads til.
Note: For ni år siden tog jeg til orde for at introducere droner, sulkycam og GoPro i travsporten. Forslaget blev mødt med hård kritik og personangreb; mange syntes idéen var både ude af proportioner og unødvendig.
I dag er teknikkerne en integreret del af europæisk travsport, og deres værdi i forhold til dækkende kameravinkler, forbedret tilskuertilfredshed og bedre dokumentation af løb er tydelig. Undertegnede fik i flere år afvist brugen af et værktøj, som i dag bruges til at markedsføre sporten.
Jeg tror også man bør kigge på at man ikke skyder gråsspurve med kanoner, når aktive viser glæde.
Se løbet her – Klik her.
Af redaktør Ulrik Pedersen.
