Redaktør – Betragtninger fra derbydagen
Redaktør på Travet.dk . Ulrik Pedersen ser tilbage på Dansk Trav Derby og dagen som helhed. En dag der bød på mange betragtninger.
Magnus A. Djuse kom så og sejrede på Charlottenlund Travbane. Fire sejre blev det til for sulkyekvilibristen som toppede med sejr i Dansk Trav Derby med Icebreaker.
Jeppe Juel fik sin derbysejr efter flere forsøg, hvor man har været tæt på. Det var også en tydelig rørt/lettet Aalborg-træner som BET25 fangede efter løbet for en reaktion.
Hun er ud af en vaskeægte travfamilie, og hun er samtidig oppasser på årets derbyvinder. Nanna Nielsen er utrolig hestekyndig, og samtidig en dygtig kusk. Icebreaker er ikke den første eller den sidste fine hest, der kommer gennem hænderne på Nanna.
Bjarke Thomsen har smagt sejrens sødme for år tilbage med Extreme. I dag fik den nordjyske opdrætter endnu en derbyvase til samlingen med Icebreaker. Flot.

Det er svært ikke at nævne Michael Lønborg efter denne weekend. Michael Lønborg kan se tilbage på en weekend der bød på fem sejre.
Marie Ullerup Hansen er en fornøjelse at skue. Altid smilende og altid velformulerende. I dag kunne hun køre Jens Arne Hansen-trænede Ideal Stone til dens sjette sejr i træk.
En flot præstation leverede Kenneth P. Hansen-trænede Iron Design i Derby Consolation. Den kommer man givetvis til at få stor gavn af fremadettet. Indsatsen i dag var til en 12 tal.
Emoji på vinderpladsen da denne dansede banen rundt i 1.10,9. Birger Jørgensen oser af klasse, og i vinderinterviewet formåede man at fjerne fokus fra selv og roste i stedet Emoji.
Gordon Dahl tog fire trænersejre i denne weekend. Det er imponerende flot , og staldens heste lignede samtidig en rund million. Det er en stald i form, og en stald man skal holde ekstra øje med i de kommende måneder.

Ros til BET25 for flere fine indslag. Vi er ikke tilhænger af det studie på banen, så er det sagt. I dag brugte studiet flere minutter på at omtale vores artikel med Mariann Thorup uden at kildeangive, men det overlever vi nok.
BET25 skal have ros for sine indslag på staldområdet. Nicole Marsing er stærk som få på dette område, men også Palle Vennekilde dagen forinden gjorde det flot. Peter og Boye er bundsolide som altid, og fylder sendefladen godt ud.
Vi lukker dagen af med at nævne Peter Rudbeck og familien. Den familie kan træner travheste, og dagens 2-års vinder Lonesomerider kommer man til at høre mere til. Howlingatthemoon til 999 i totalisatoren var anden i dag – Imponerende familie.
Vi følger op på derbyweekenden i morgen tidlig.
Tak fordi i ville følge med i denne weekend, og især besøgstallet under gårsdagens auktion er vi meget taknemmelig over. Det viser at når man fosøger at skille sig ud og gøre lidt ekstra ud af tingene, så kan det godt lykkes.
Fotos f Burt Seeeger.







