Pony – Danskerne udfordrede svenskerne
I går skulle man finde vinderne af to kvalifikationsløb til Elitloppet inden for ponysporten. De danske deltagere gav de svenske gæster god modstand, men i sidste ende gik de to finalepladser til svensk side.
Dansk Hestevæddeløb har i dag meldt således ud om gårsdagens arrangement:
Lørdag eftermiddag stod Nykøbing Falster Travbane for afvikling af to kvalifikationsløb til Elitloppet inden for ponysporten, men desværre for de danske udøvere gik sejrene til de svenske gæster.
Som tidligere beskrevet havde flere svenske ekvipager taget turen til de til kvalifikationsløb på NFT. Konkurrencen var dermed skærpet reelt, og sejrene i både Kategori A og Kategori B gik da også til Sverige. Men det var i begge tilfælde efter tætte opløb, hvor de danske udfordrere i dén grad udfordrede gæsterne.
De rosa billetter gik i Kategori A til Gransjöns Kiara og Malva Johansson, der efter tæt kamp sejrede i tiden 2.11,6. Der var ikke langt ned til danske Amaya, der var anden i 2.11,8.
I Kategori B gik sejren til Athena Trot og Malva Johansson i tiden 1.46,1, mens danske Tysse var anden i 1.46,4
Der var i øvrigt tale om nye banerekorder på Falster i begge klasser, og nu kan man blot krydse fingre for, at, der eventuelt kommer et wildcard til en dansk pony til Elitlopps-weekenden.
Illustrationsfoto.






