Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Pay Dirts Mindeløb 2023 til Joy Me

Joy Me og Bo Westergaard sejrede i Pay Dirts Mindeløb, og en taktisk genistreg af Bo Westergaard tidligt i løbet banede vejen for sejren.

Christian Lindhart var hurtigst ude fra start, hvor Jacob Blåbjerg tog spidsen ind i første sving. Det var med Robin Bakker og Zoom Diamant som udvendigt på den førende.

De første 500 meter blev afviklet efter 1.13.5, og samtidig kørte Robin Bakker til spids. Den internationale topkusk tog meget tempo ud af løbet efterfølgende, og det fik Bo Westergaard til at søge fremad med Joy Me.

Bo Westergaard kørte til spids og afviklede sidenhen 1000 meter efter 1.15,5. Birger Jørgensen kom fremad med Gordon Dahl-trænede Pure Steel. Det var positionerne ud på sidste omgang

Den første til at tage initiativ på bagerste langside var Dennis Kristiansen, der kom frem gennem tredjespor med Iceman, der i sin ryg fik en veludseende Just Hans.

Bo Westergaard orienterede sig i sidste sving over skulderen og satte alt på et bræt. Det lykkedes for en veludseende Joy Me at afvise en godt afsluttende Just Hans, mens Iceman tog tredjepladsen.

Joy Me sejrede i tiden 1.15,2/2060 m. Auto

Træner: Mariann T. Nielsen
Ejer: Mariann T. Nielsen
Præmier: 60.000 skr.
Se løbet her.

Foto Flemming Andersen

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet