Optakt til Skive
For første gang i denne sæson er der hele tolv løb på plakaten i et dansk væddeløbsprogram, og banen takker meget for den store opbakning der er til dagens væddeløb fra trænere og hesteejere i store dele af Danmark.
Alene det faktum at hele 26 treåringer er med i dagens program, fortæller alt om at den milde vinter har givet trænerne de bedste betingelser for at have unghestene tidligt klar i staldene, og vi er de sidste uger blevet forkælet med masser af fine heste som er kommet ud af vinterhi, og har vist klassepræstationer over en bred kam på landets væddeløbsbaner.
Derbyvinderen fra i fjor skal i rutineløb inden løbene begynder Flower Dust blev fortjent kåret som årets hoppe i fjor, da den vandt Hoppederbyet på overbevisende facon, og flere gange viste sin kæmpestore kapacitet og slog hendes modstandere på en måde som er sjældent set tidligere.
Team Bent Svendsen har hende klar til en ny sæson, hvor man prioriterer at komme ud i store løb med følgende store præmiesummer for at få oplevelser og nye tusindlapper ind på kontoen. Den har som første store mål er at gå ud i hjemmebanens Lord Valentines Mindeløb for 5-åringer på Musketerdagen, og i dag skal vi se hvor langt hun er i forberedelserne til denne opgave i rutineløb, så det gælder om at være tidligt på plads for at se hende klokken 15.10.
Fin sport
El Capitan og Finn M Lassen bliver igen spillernes holdepunkt. Finn M Lassen stiller i dag til start med hans sejrshest El Capitan, der i dagens 5. løb jager sin 12 sejr i 22 forsøg. Sidste gang han startede her på banen var den totalt overlegen på flotte 14,0 over fuld distance, og sker der ikke noget uventet med hesten i dag tager den en ny sejr til samlingen.
Steen Juul på plads med to heste Charlottenlundtræneren har mange gange ytret ærgrelse over at Daytona som førende i Derbyet pludselig galopperede for Thomas Uhrberg, og mistede muligheden for at vinde det Derby som Dumbo sejrede i på målstregen foran Donatello Garbo.
I dag kommer han med Grand Prix og Store Pris-vinderen for at fortsætte rækken af gode resultater, men den dygtige hest støder på kvalificeret modstand i tophestene Zaffiro Jet, Baxo Epice og Dortmund m.fl. som vil gøre deres til, at Steen Juul ikke kommer sovende til en eventuel vinderbuket, og en seværdig V5-finale vil det under alle omstændigheder blive til som dagens sportslige højdepunkt, skriver man i dagens baneprogram.
Hvad siger Kjær
Rene Kjær har kigget nærmere på fredagens væddeløb fra Skive Trav. Her har han fundet en spændende vinder i V4-spillet. Min vinder til jer finder vi i sidste afdeling af V4-spillet i form af hesten 11 Prapai R.
Hesten starter her i sit allerførste monté-løb, men det skræmmer mig ikke for at tro på sejr til ekvipagen.
Prapai R er gået klart ned i modstand, og med en dygtig rytter tror jeg på, at de bare runder hele feltet til sejr.
Et baneprogram kan findes her.
–
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
–
[useful_banner_manager banners=19 count=1]







