Optakt til Aarhus
Der er 11 løb på programmet, når Jydsk Væddeløbsbane blænder op for storløb med Jydsk 2-årings Grand Prix i dag.
I Jydsk 2-årings Grand Prix kommer 12 heste til start, og på forhånd er Peter Rudbecks Lonesomrider tippet som vinder i baneprogrammet for Jan Dahlgaard.
Bent Svendsen er udelukket, og det betyder, at Skive-træneren har hentet hjælp fra Sverige. Det er således Jörgen Sjunnesson, der kører Lamborghini C N.
Der er mere besøg fra Sverige. Björn Goop starter Lucky And Lucky, som får Peter Zadel i sulkyen. Toåringen jagter fortsat sin første sejr.
Jydsk 2-årings Grand Prix afvikles over 1800 m. auto, og der er køres om en førstepræmie i løbet på 150.000 kroner.

Amatørerne i fokus
Det store aarhusianske amatørløb ATAKs Fødselsdagsløb er også på menuen, hvor 12 heste kæmper om sejren i finalen.
Heidi Vægter Lønborg er tippet som vinder i banens officielle program. Hun kører Henrik Lønborg-trænede Arm Bri, som også vandt en indledende afdeling.
Henrik Lønborg står også for den daglige træning af Fox On The Run S, som Flemming Degn kører. Den vandt også en indledende afdeling for Heidi Vægter Lønborg.
Førstepræmie i ATAKs Fødselsdagsløb er på 37.500 kroner, og der er præmier til alle startende heste i løbet, hvor den mindste præmie er på 1.000 kroner.

Derbyhest møder sejrshest
Efter en sejr i derbyprøven starter Jomo Cash og Jan Dahlgaard i selve Dansk Trav Derby, hvor ekvipagen dog sluttede udenfor præmierækken.
Den starter igen i eftermiddag, hvor den er tippet som vinder i banens officielle program efter at den vandt senest på Aalborg Store Pris-dagen.
Blandt modstanderne er Gert Fabricius Rasmussen-trænede Here We Go Chief, der har haft en flot sæson, hvor det indtil videre er blevet til ni starter.
Syv gange er Here We Go Chief løbet først over stregen i år, og i de to øvrige starter er det blevet til to andenpladser. Det er Michael Lønborg, der kører hesten i dag.
Fotos af
Burt Seeger
Ole Hindby







