Ny triumf for Steen Juul?
Steen Juul har i mange år være Mr. Grand Prix i Aarhus, og det kan blive til endnu en triumf i Jydsk 2-årings Grand Prix i eftermiddag.
Seks gange har Steen Juul kørt først over stregen i Jydsk 2-årings Grand Prix. Første gang var i 1978 med Camrose og senest i 2013 med U S Snapshot.
De øvrige sejre er kommet i hus med Harrison Guy, Rudolf Le Ann, Dragon Flamingo samt Frontline. De fleste af dem, dog trænet af andre en Steen Juul selv.
I år hedder kortet Lets Go Ostedantik, der kommer til start i løbet med to sejre i tre starter, og den faktisk årets første toårsløb på banen.
Lets Go Ostedantik har fået spor fire over 1800 m. Auto og der køres om en førstepræmie i løbet på 150.000 kr. Der er præmier til de seks første heste i mål.

Vundet 62 løb i år
Steen Juul har som kusk vundet 62 løb i år, og indkørt 2.070.739 kr. Til sammenligning blev det til 80 sejre og 2.796.868 kr. indkørt sidste år.
Den nuværende staldsammensætning består på nuværende tidspunkt af 45 heste.
Lunden-træneren med tilholdssted i Osted, er trods alle sine uheld og udfordringer kommet tilbage i stor stil. Det vidner i sig selv om stor karakterstyrke og ikke mindst en stor lyst til sporten, at blive ved med at kunne vende tilbage efter store udfordringer.
Steen Juul er i mange henseender også et fantastisk billede på, hvad travsporten kan. Travsporten er for alle aldre og for store som små.

Om Steen Juul
Steen Juul behøver ingen større præsentation, da hans betydning for dansk travsport har været enorm.
Han er et ikon indenfor dansk travsport, og Steen Juul har vundet alle betydningsfulde løb i Danmark gennem hans mangeårige karriere.
Den 74-årige travlegende indledte sin karriere i 1974.
Steen Juul er optaget i Travsportens Hall Of Fame.
Fotos af
Kjeld Mikkelsen
Burt Seeger







