Optakt til Aarhus
For anden gang i denne uge er der travløb på Jydsk Væddeløbsbane, der står for dagens syv løb store program.
Michael Lønborg har været godt kørende i år, og det har han også været på Jydsk Væddeløbsbane, hvor han er førende hos trænerne.
Det er blevet til 21 sejre i år i Aarhus, og der er mulighed for at sejrsantallet kan blive forøget ved løbene på banen i eftermiddag.
Han er til start i fem af løbene og er vindertippet med Going Joe, Incitanus Sotto og Black Mountain samt tippet toer med Happy Ice.
Michael Lønborg har fem sejre ned til Birger Jørgensen på andenpladsen, og han har vundet 16 sejre på Jydsk Væddeløbsbane i år.

Steen Juul på besøg
Der er fem sejre op for Steen Juul til Birger Jørgensen. Det er i år blevet til 10 sejre for den mangedobbelte Lunden-champion.
Steen Juul er på plads med plads med fem heste, og de tre af dem er vindertippet. Det er Keep The Money, Kronprinsen og Haps.
Mellem Birger Jørgensen og Steen Juul er René Kjær og Nicklas Korfitsen, der har vundet 13 og 11 sejre. Førstnævnte er på plads.
René Kjær er til start i seks ud af syv løb, og starter blandt andet Twin Peak, der vandt 11 sejre i bare 14 starter i 2023.

Heidi kan krone en god Lønborg-dag
Som tidligere nævnt er Michael Lønborg vindertippet i tre af løbene, og det kan blive en af de helt store Lønborg-dage i Aarhus.
I det afsluttende amatørløb er Michael Lønborgs mor Heidi Vægter Lønborg til start med hendes eget opdræt Cabo Suroeste.
Parret er vindertippet i banens officielle program, og det er til trods for at hesten blot har tjent 1.500 kroner i hele 2024.
Udover Michael og Heidi Lønborg, så er Henrik Lønborg også til start på løbsdagen, men uden at være vindertippet i løbene.
Fotos af
Burt Seeger
Ole Hindby





