Optakt – Nykøbing
Nykøbing Falster byder i aften på et otte løb stort program med start kl. 17.00, mens sidste løb køres kl. 19.16.
René Kjær har været godt kørende på Falster i år og det kan også ses på travtoppen over de kuske med flest sejre.
Inden løbene i aften har Kjær været på vinderpladsen 11 gange og det er fem flere end René Jonassen, der følger efter.
Til gengæld er der hård kamp om amatørchampionat, hvor Jan Kramer, Johnny Jensen, Flemming Nielsen og Tobias Jonassen alle står med fire sejre. Jan Kramer fører i kraft af flest andenpladser.
Andenpladser gør også, at Christian Nissen fører blandt jockeyerne med en enkelt sejr og det er det samme som Maria Hansen.
Hoppe Derby-deltagere viser sig frem
Ginetta var senest til start i Dansk Hoppe Derby på Lunden, hvor det blev til en ottendeplads med René Kjær i sulkyen.
Nu er Jan Kramer selv tilbage bag hoppen, der ikke undgår at blive favorit i feltet, der tæller syv heste på startlisten.
For Getafe blev Dansk Hoppe Derby et hårdt løb, idet den fik et hårdt løb i tredje spor af Tobias Jonassen.
Tobias Jonassen sidder atter bag hoppen, der er vindertippet i banens officielle program.
Fire ændringer
Der er fire heste, der ikke kommer til start i aften på Nykøbing Falster. Tre af disse kommer fra samme træner.
Leif Larsen har slettet sine tre heste fra løbene og det betyder, at Freehold, Empty Glass og Oliver Eson ikke starter.
Det samme er gældende for Miscellaneous, som Kristina Jensen også lader blive hjemme i stalden.
Et baneprogram kan ses her.
Fotokreditering – Torben Ager






