Oppasser fik endnu en sejr
Line Holmsgaard er oppasser på flere fine heste hos Bo Westergaard. I går vandt hendes pashest Silent Eagle på Åby.
Line Holmsgaard blev på Hestesportens Gala tidligere på året kåret til Årets staldmand m/k i Danmark.
En fortjent hyldest og kåring af en dygtig samt faglig yderst kompetent oppasser.
Travet.dk tog i forbindelse med nomineringen en snak med Line Holmsgaard som man kan læse eller gense.
“Jeg har jo været en del af sporten altid, da både min far og mor har været en del af transporten i mange år. Min far har i mange år været venner med Jeppe Juel, og derigennem begyndte jeg deroppe som frivillig i 8 år.
Jeg havde nogle fantastiske år hos Jepe, og fik nogle oplevelser jeg er meget taknemmelige for.
For 3 år siden tilbød Bo Westergaard og Marthe mig job, og efter længere tids overvejelse takkede jeg, ja til det og har været der siden Jeg har haft ansvaret for omkring 8-10 heste hele vejen – bl.a. Ghazi BR, Rushmore face, Thai Brooklyn, Get A Wish, Thai Kansas, Enjoy banker og mange flere.”
Topbillede er netop af Line Holmsgaard og Get A Wish.
Line Holmsgaard havde et fantastisk 2022.
Fantastisk 2022

Derbysejren med Get A Wish må stå som årets højdepunkt, men har der været andre oplevelser som du vil fremhæve i sæsonen. Du har haft pasheste, der har været med fremme i flere storløb.
“Jeg er meget stolt over 2022-sæsonen, som har været et fantastisk år. Du nævner selv derbysejren med Get A Whish, men også sejren i Grand Circle synes jeg er værd at fremhæve
Min pashest That Brooklyn vandt Axel Jensens mindeløb for hopper og Oaks Revanchen. Derover havde jeg Thai Kansas og Painted Genius med i Norsk kriterium, hvilket jeg er meget stolt over.
En hest som Thai Kansas var anden i Hans Petter Thorsens Mindeløb på Jarlsberg, og jeg havde en hest som Hugo Trøjborg med Dansk kriterium og 3 Jydsk 3-års Grand Prix.
Enjoy Banker slog til i slutningen af året og fik to V-75 sejre, så jeg kan bestemt ikke være utilfreds med de sportslige resultater året igennem.”

Helt enormt
“Det har været helt enormt interessant at være en del af de sportslige fremgange, der er leveret i Team Bo Westergaard. Vi har formået at vinde store og vigtige løb, og staldens heste har samtidig formået at holde form hele sæsonen.
Vi har i stalden et utrolig godt samarbejde, og de mange store sejre er et kæmpe skulderklap for det arbejde der laves i det daglige. Jeg vil også rose Bo og Marthe for den tillid de giver mig i det daglige.
De stoler på mit arbejde med hestene og for at de trives bedste muligt hver og en. Det kombineret med det samarbejde jeg har med hesteejerne ved Bo, er noget helt særligt, den glæde og engagement de giver, betyder meget i det daglige, uddyber Line Holmsgaard til Travet.dk.”
Line Holmsgaard har foruden de nævnte steder også hentet erfaring ved udlandsophold i bla. USA, hvor hun har dygtiggjort sig.
Foto Burt Seeger.





