Nyt salg fra salgsmenuen
Vi kan i dag offentliggøre endnu et salg fra salgsmenuen. I går blev den svenske 12-traver Choco Lane udbudt til salg og i dag mindre end 24 timer efter meddeler Ole G. Nielsen at hesten er solgt.
Dermed starter februar på bedste vis og som januar sluttede.
Salgsmenuen er en daglig prioritering på Travet.dk. Foruden at skabe økonomi til vores drift og initiativer så forsøger vi også at servicere de danske hesteejere, aktive og de danske opdrættere.
Salgsmenuen skaber ligeledes noget artikelmateriale som vi ellers ikke havde været i nærheden af. Der følger dermed flere positive ting med salgsmenuen og det er medvirkende til vores store fokus på den del.
Første gang vi formidler for Ole G. Nielsen
Det er første gang, at vi formidler kontakt mellem sælger og køber for Skive-træner Ole G. Nielsen. Det er ikke første gang Skive-træneren benytter sig af salgsmenuen, det er første gang vi kan levere et salg.
Ole G. Nielsen oplyser at Choco Lane er formidlet til Louise Valentin.
Det er vores håb at de danske aktive, opdrættere og hesteejere har lyst til at kigge vores vej. Vi gør en aktiv indsats for hver eneste hest som vi får ind.
Det er her, hvor vi skiller os ud fra andre medier og salgssider.
Foto Hesselborg Foto.






