Nyhedsorientering – Hvad sker der
Hvad sker der på Travet.dk, når der ikke laves nyhedsmateriale. Det forsøger vi her at give et indblik i. Det er årets første nyhedsorientering, og vi håber at kunne lave disse en gang om måneden.
1). Ny auktionsside.
Vi har været mere end tre måneder undervejs fra skitsen til udvikling af en ny auktionsside. Den nye auktionsside kommer til at ligge på Travsportsauktioner.dk og vil blive offentliggjort indenfor de næste par uger.
Vi deler dermed Travet.dk og vores auktionsside fra hinanden, og disse vil ikke længere påvirke hinanden eller optage besøgsplads fra hinanden. Det er en af flere nye tiltag ved den nye side.
Det er en auktionsside, som gerne skulle henvende sig til både eliten og bredden. Auktionsmaterialet afspejler prisniveauet, og vi håber selvfølgelig at man vil se vores vej, da vores netværk strækker sig til udenfor Danmark også.

2). Skal der laves en ny udgave af et væddeløbsblad, og er der et økonomisk fundament til dette. Det har vi sat nogle kloge mennesker til at foretage en rundspørge om. Vi vil derefter lave en vurdering af, om det kan svare sig at påbegynde på dette.
3). Hænder er en mangelvare, og mange projekter/ideer strander ved manglende hænder. Vi vil gerne lave en fast tipsguide til de danske, svenske løb og evt. norske løb, men vi kan, ikke leve op til de økonomiske krav, der stilles når vi skal finde den rette.
4). Det er vores hensigt at tage rundt til opdrættere og trænere igen i år.
5). Omkring årets danske auktioner, så møder vi op, hvor vi er ønsket.
6). Vi arbejder meget på at kunne lave Facebook Live fra de danske trænere og udenlandskdanskerne. Vi kæmper lidt med dette her, for når ordet “live” nævnes, falder de aktive fra. Det kunne være en sjov måde at vise de aktive, opdrættere og hesteejerne frem på. Det vil vi gerne gøre os i!
Det var lidt om de tanker der gøres i denne tid.
Besøg gerne vores Youtube kanal, hvor vi har samlet mange af vores indslag. Vi har vores Youtube kanal på følgende link – Klik her.
Foto Travet.dk.







