Ny montéstart for Regitze
Den unge montérytter Regitze Merrild får sin fjerde start i sadlen, når hun rider Zolo Sensation i Aalborg i aften.
To gange har Regitze Merrild redet Leif Poulsen-trænede Allie Be, hvor det er blevet til en førsteplads og en femteplads.
Det er også blevet til en enkelt start på Zolo Sensation for Regitze Merrild, hvor parret sluttede på fjerdepladsen.
Netop med Zolo Sensation bliver det til start i anden række for hesten i aften, hvor 12 deltagere er til start i Fast Riders Cup.
Der rides om en førstepræmie i løbet på 20.000 kroner, og der præmier til fem første heste i mål.

En anderledes tilgang til travet
Modsat andre unge montéryttere og travkuske, har Regitze Merrild haft en lidt anden tilgang til travsporten.
“Jeg har ikke redet noget, men derimod har jeg været med mine forældre til trav, fortalte Regitze Merrild i sidste måned til travet.dk.
“Efter at jeg er flyttet sammen med Lucas Kirk er jeg kommet meget mere til trav, siger den unge montérytter.
“Tidligere år købte jeg også en ny springhest, udtaler Regitze Merrild, der sammen med familien søgte efter en sådan tidligere i år på de sociale medier.

Købt på Travet.dk
For et stykke tid siden blev Zolo Sensation annonceret til salg her på hjemmesiden af Dennis Kristiansen, og hesten blev også solgt.
Zolo Sensations nye ejerhold består af tre personer. Det er Kirsten M. Lauridsen, Regitze Merrild og Lucas Kirk.
Det er Lucas Kirk, der har overtaget træningen af 10-årige hest, der altså sluttede på fjerdepladsen i den første start i nyt regi.
“Siden den sidste start i maj havde Zolo ikke lavet noget. Den havde stået 14 dage hos os, hvor den svømmetrænede, men det var ikke nok, erkender Regitze.
Fotos af
Flemming Andersen






