Noah Holse – Gode hænder på den unge mand
Som så mange andre inden for travsporten er Noah Holses vej til de store heste også gået gennem ponysporten.
Det er blevet til to ponychampionat på Charlottenlund Travbane. Den første gang var i 2018, men allerede året vandt han sit andet championat på banen.
For to år siden fik Noah Holse licens til de store heste, og debuten fandt sted den 12. august på Lunden, hvor han dog endte uplaceret.
Allerede i sin anden start kunne den unge jockey køre først over stregen. Det var med Elvira. Det er i alt blevet til fire sejre.
Fredag er Noah Holse vindertippet i Jockeyserien 2024

Begge forældre kører trav
Noah Holse er født ind i travsporten med forældre, der begge har licens på Charlottenlund Travbane og har haft det i en årrække.
Faderen Per Damberg har efterhånden kørt travløb i en menneskealder, og har vundet en del løb efterhånden.
Det er i år blevet til to sejre efter at han kørte sejrsløst sidste år. I 2022 var det et af de bedre år med syv sejre i løbet af året.
Moderen Liset Holse fik licens i 2018, og hun har indtil videre kørt først over stregen en enkelt gang. Det var sidste år med Sweet Carola.

Gode kørehænder
Vi skal fremme ungdommen, og vi skal fremme fremtiden i dansk travsport. I Noah Holses tilfælde er der ingen tvivl om evnerne i en sulky.
Fredag gælder det en køretur bag Mariann Thorup-trænede Heart Of Stone (Mariann på billedet).
De tilbagemeldinger vi har fået i forbindelse med denne skrivelse, lyder på en lydhør, arbejdsom og lærevillig ung mand.
Det er ikke de værste ord at få sat på sig.
Fotos af:
Burt Seeger.
Hesselborg Foto.





