Niels Jørgen Jensen med stort auktionshold
Den nordjyske opdrætter Niels Jørgen Jensen fra Stutteri Shadow får noget at se til på Copenhagen Sale lørdag. Man kommer med fire egne opdræt til auktionen på Charlottenlund Travbane.
Den første er 1 Mogens Kom Forbi (Wishing Stone – Ramblin Rose Zet). Moderens mest vindende afkom er Forever Shadow, der var fjerde i Dansk Trav Derby 2021 for Stefan Persson. Hun er også mor til Derby Consolation-vinderen Houdini Shadow.
Næste Shadow-afkom under hammeren er 9 Mira Shadow (Donato Hanover – No Comment). Den er halvsøster til derbytoeren Cool Shadow, mens også til Dusty Shadow, som var anden i Dansk Hoppe Derby i 2019. Sidstnævnte er også hoppens mest vindende.
Tredje afkom i ringen er 12 Murdoch Shadow (Hard Livin – Vintage Shadow), som er halvbror til Fetter Tir, der er Vintage Shadows mest vindende afkom. Det er værd at bemærke, at samtlige fem afkom i startklar alder har været til start.
Den sidste hest, der bliver fremstillet er 36 Mrs Shadow (International Moni – Salina). Hoppen er fjerde afkom efter Salina, der har et enkelt afkom i startklar alder. Det er Honey Shadow, som fortsat jagter karrierens første sejr.

Tre afkom sammen med Stald Sotto
Udover fire egne opdræt har Niels Jørgen Jensen på Stutteri Shadow også yderligere tre afkom med på auktionen, som man har opdrættet i samarbejde med John Kirketerp hos Stald Sotto.
Første fælles afkom i ringen er 14 Meadow (International Moni – Daisy Cash). Moderen Daisy Cash har blot bragt to afkom til verdenen. Udover Meadow er det Ludvig Cash. Daisy Cash vandt sejr Aalborg Hoppe Championat i 2019.
Herefter gælder det 27 Merle (Wishine Stone – Xanthis Exciting), som dermed er helsøster til Lexciting, der kom til verdenen i 2022. I moderlinjen finder man blandt andet den franskfødte mangemillionær Camino.
Tredje og sidste fælles opdræt på auktionen er 39 Mexicano (Propulsion – Alongcameaspider). Moderen Alongcameaspider har blot fået to afkom indtil videre. Udover Mexicano er det også Latoya, som er i træning hos Steen Juul på Lunden.

Danmarks største stutteri
I Vrå i Vendsyssel ligger Danmarks største stutteri inden for travsporten herhjemme.
Gennem årene Niels Jørgen Jensens opdræt vundet næsten alle storløb i Danmark, og stutteriejeren har et stort og fast kundeklientel – både med hensyn til køb af ungheste, men også med opstaldede hopper og opdræt.
Niels Jørgen Jensen er sving fra tidlig morgen til sen aften – ikke blot i den travle bedækningssæson, men når der er mindre travlt på stutteriet, så kaster han sig over renovering af sommerhuse, der gøres klar til udlejning.
Niels Jørgen Jensen har også smagt den vidunderlige sejrssødme, som opdrætter af Dansk Hoppe Derby-vinderen Turner Shadow, trænet og kørt af Nicolaj Andersen.
Fotos af
Hesselborg Foto
[useful_banner_manager banners=13 count=1]






