Nicolai Olsen nummer ni ved EM
Det blev til østrisk sejr i EM for amatørkuske i Belgien, hvor danske Nicolai Olsen sluttede på niendepladsen i konkurrencen.
Der skulle meget til for at Nicolai Olsen kunne blande sig i medaljekampen ved EM, og allerede i tredje afdeling forduftede muligheden mere eller mindre.
Hans køretur Nikita Ac galoperede i den tredje afdeling og blev efterfølgende diskvalificeret. Det betød, at danskeren blot indkasserede et enkelt point.
Det gik bedre i fjerde afdeling, hvor Nicolai Olsen sluttede på fjerdepladsen med Jimenez, der sikrede 10 point til Nykøbing Falster-amatørkusken.
Med en fjerde- og femteplads som bedst, sluttede Nicolai Olsen et stykke fra toppen, men trods alt en oplevelse rigere.
Sejr til Østrig
Det var den østriske kusk Thomas Royer, der løb med den endelige sejr ved EM. Med en anden-, tredje-, fjerde- og femteplads sluttede han på 42 points.
Sølvmedaljen gik til hjemlandet. Belgieren Piet Von Pollaert nåede 40 point, men faktisk en af afdelingen på andendagen af konkurrencen.
Den endelige slutstilling i EM for amatørkuske:
1. Thomas Royer – Østrig – 42 points
2. Piet Van Pollaert – Belgien – 40 points
3. Clint Vassalo – Malta – 36 points
4. Knut-Robin Dalsbotten – Norge – 32 points
5. Jean-Claude Gardaz – Schweiz – 29 points
6. Matteo Zaccherini – Italien – 27 points
7. Antonio Alzamora Blanco – Spanien – 26 points
8. Sami Nummi – Finland – 25 points
9. Nicolai Olsen – Danmark – 25 points
10. Peter Plazter – Tyskland – 24 points
11. Yannik Mollema – Holland – 24 points
12. Oscar Ginman – Sverige – 19 points
13. Sándor Hegedűs – Ungarn – 18 points
Om Nicolai Olsen
“Det hele startede med ponytrav som så mange andre. Som 15 årig, og skoletræt, kom jeg i praktik hos Harald Lund. Dette medførte senere hen en ansættelse som staldmand.
Efter nogle år hos Harald Lund, kom jeg ned til Henrik Thomsen, hvor jeg fik licens og kørte mit første travløb.
Efterfølgende har jeg arbejdet for henholdsvis Jørgen Lorentzen og Steen Juul hvor jeg var ansat som Jockey, har Nicolai Olsen tidligere oplyst til Travet.dk.
1979-fødte Nicolai Olsen har vundet 103 sejre i karrieren, hvor de 12 sejre i 2023 var en af de bedste for amatørkusken.
Fotos af
Danny Stenbæk








