Nicklas Korfitsen – Har en af de bedste heste
I eftermiddag køres anden test til Stochampionatet, og på startlisten finder man Rene Egebro og Panamera Racing-ejet Hills Angel. Der køres om en førstepræmie på 75.000. skr.
Den 4-årige hoppe køres af Nicklas Korfitsen, og i forbindelse med starten fangede Travet.dk stortalentet for en kommentar på dagens opgave.
“Hun har trænet fint efter starten i Halmstad, hvor hun gik upåklageligt. Skal vel med løbet være gået en smule frem.
Sporet er fint og distancen tror jeg ikke hun får problemer med, føler mig ikke slået af nogen på forhånd og jeg har en af de bedre heste i feltet, fortæller Nicklas Korfitsen inden dagens start.
Løbet kan følges i eftermiddag kl. 15.44.”
Hill’s Angel
Den danskejet tophoppe Hill’s Angel, der indløb knap en million svenske kroner i sidste sæson.
Hill’s Angel står noteret for syv sejre i 14 starter, og indløb sidste år 975.500 skr. Det blev blandt andet til sejr i Guldstoet, der havde en førstepræmie på 350.000 skr.
Det blev ligeledes til sejr i Margaretas Tidiga Unghästserie, der indbragte 300.000 skr. Den nu 4-årige hoppe sejrede sidste år ligeledes i Breeders’ Crown samt i Oaks Consolation.
Hill’s Angel sænkede sidste år sin rekord til. 1.12,9/2140 m. Auto, da hun var toer i Breeders’ Crown semifinalen for treårige hopper. En indsats, der indbragte 100.000 skr.
I dag sætter Nicklas Korfitsen sig i sulkyen for første gang bag den 4-årige hoppe.
Tager alle oplevelser med
“Hill’s Angel var tilmeldt auktion i Sverige, men så havde hun ledmus i haserne, hvilket medførte, at vi måtte operere hende. Det blev hun, og derefter gik der infektion i hendes led.
Hun måtte en tur på landbohøjskolen og få skyllet leddene samt blive opereret om. Hun stod et god stykke tid, hvor prognosen var ret dårlig.
Vi tager, alle positive oplever med hende her, da hun bestemt ikke havde den letteste start. Vi overvejede, om hun skulle gå direkte i avlen, men det var Erik Bondo ikke helt enig i.
Hun fik chancen og det, har vi bestemt ikke fortrudt, og vi tager alle de positive oplevelser, som vi kan få med hende her, fortalte Jeanette Marina Hansen sidste år til Travet.dk”







