Når den sidste start er kørt – hvad skal der blive af vores travheste?
Travet.dk har flere gange tidligere sat fokus på, hvad der sker med travhestene, når løbskarrieren slutter. I dag følger vi op på emnet, for mens vi ved meget om hestene, så længe de er aktive, bliver billedet langt mere uklart, når den sidste start er kørt.
Vi kender opdrætteren, ejeren, træneren og kusken. Vi ved, hvor mange starter hesten har gjort, hvad den har tjent, og hvilken rekord den har sat. Trænerskifter, ejerskifter og resultater kan findes med få klik.
Men hvad der sker bagefter, er langt vanskeligere at følge.
Nogle travheste går i avlen. Andre bliver rideheste eller bliver hos den ejer, de har haft gennem karrieren. Omskoling af tidligere travheste er samtidig et område, der har fået stigende opmærksomhed. Der findes også heste, som skifter ejer flere gange efter løbskarrieren, mens alder, sygdom eller skader i andre tilfælde betyder, at aflivning bliver den løsning, der vælges.
Det interessante er ikke at pege fingre ad de enkelte valg. Det interessante er, at vi i dansk travsport fortsat ved meget lidt om, hvor hestene faktisk ender.
Danmark har taget emnet op
I oktober 2025 samlede Dansk Hestevæddeløb flere af sportens organisationer til et dialogmøde om blandt andet hestenes liv efter væddeløbskarrieren. Her fortalte hesteejer Kim Kærslund blandt andet om sit arbejde med omskoling af tidligere travheste.
Et af problemerne er ganske enkelt, at ikke alle hesteejere har mulighed for at beholde en hest, når løbskarrieren slutter. Nogle mangler pladsen, andre mangler økonomien, og for andre igen kan det være svært at finde den rette person til at overtage hesten.
Efter mødet oplyste Dansk Hestevæddeløb, at organisationen ville arbejde videre med blandt andet netværk, støtteværktøjer og bedre muligheder for hestene efter karrieren.
Emnet er siden blevet en del af arbejdet med hestevelfærd, og Dansk Hestevæddeløb har samtidig gjort det klart, at området fortsat er under udvikling. Der arbejdes blandt andet med kortlægning, og emnet indgår også i undervisningen af aktive og professionelle trænere.
Det er et skridt i den rigtige retning. Det næste interessante bliver at se, hvilke konkrete muligheder der kommer ud af arbejdet for den hesteejer, som står med en travhest, der ikke længere skal starte.
Vi mangler tallene
Noget af det første, der kunne være interessant at få belyst, er ganske enkelt, hvor mange heste der hvert år forlader dansk travsport – og hvad der efterfølgende sker med dem.
Mens hesten er aktiv, findes der omfattende registreringer. Når løbskarrieren stopper, bliver oplysningerne langt mere spredte.
Hvor mange går til avl? Hvor mange bliver rideheste? Hvor mange eksporteres, pensioneres eller aflives?
Det samlede billede har vi ikke.
I oktober sidste år fortalte hesteslagter Knud Aage Lindberg til Travservice, at omkring 60 procent af de heste, der blev slagtet på det pågældende slagteri på Mors, var travheste.
Tallet kan ikke bruges som et udtryk for, hvor stor en andel af danske travheste der ender på et slagteri. Det siger alene noget om de heste, der kom ind hos netop den virksomhed.
Men oplysningen viser samtidig, hvorfor bedre registrering ville være interessant. Uden et samlet billede bliver enkelte tal hurtigt meget markante, selv om man reelt mangler grundlaget for at sætte dem ind i en større sammenhæng.
Sverige har etableret faste samarbejder
På den anden side af Øresund har Svensk Travsport arbejdet mere konkret med området og etableret samarbejder med organisationer, der beskæftiger sig direkte med tidligere væddeløbsheste.
Blandt dem er Life After Racing, Svenska Ridtravarförbundet og Svenska Hästars Värn.
Ansvaret for hesten ligger fortsat hos ejeren, men der findes samtidig et netværk, som kan hjælpe, når løbskarrieren er slut.
I maj 2025 indgik Svensk Travsport en treårig aftale med Life After Racing. Aftalen løber frem til 2027 og omfatter blandt andet uddannelse, information om omskoling, arrangementer og projekter sammen med de svenske travbaner.
Det interessante er, at arbejdet ikke kun handler om at gøre tidligere travheste til rideheste.
Det er heller ikke alle heste, der egner sig til det.
For nogle vil avl være en mulighed. Andre kan få en tilværelse som selskabshest eller pensionist. Og der vil være heste, hvor alder eller fysiske problemer betyder, at aflivning er den mest ansvarlige beslutning.
En gammel eller skadet hest bliver ikke nødvendigvis hjulpet af at blive sendt videre til endnu en ejer. Det afgørende bør være, hvilken løsning der er bedst for den enkelte hest.
Fra sulky til sadel
Svenskerne har samtidig forsøgt at gøre arbejdet med de tidligere travheste mere synligt.
I august 2025 blev arrangementet “Från sulky till sadel” afholdt på Sundbyholm. Her deltog 65 personer, som kunne høre om omskoling og se tidligere travheste i arbejdet med deres nye opgaver.
Arrangementet blev gentaget i 2026 med mere end 80 deltagere. Otte tidligere travheste blev vist frem på forskellige stadier af omskolingen.
Det siger også noget om opgaven.
En hest, der gennem flere år er blevet trænet til væddeløb, bliver ikke fra den ene dag til den anden en færdig ridehest, fordi sulkyen bliver stillet væk.
Omskolingen kræver tid og mennesker, der ved, hvad de arbejder med. Går det for hurtigt, kan resultatet i stedet blive endnu et ejerskifte, hvis den nye ejer opdager, at opgaven er større end forventet.
Omkring 100 heste om året
Life After Racing oplyser, at omkring 100 travheste om året finder nye permanente hjem gennem organisationens arbejde.
ATG støtter samtidig organisationen økonomisk.
Ved ATG Riders League går et beløb svarende til ti procent af V4-omsætningen ved arrangementet til Life After Racing. Dermed føres en del af pengene omkring sporten tilbage til arbejdet med de heste, der tidligere har været en del af den.
Det svenske setup kan ikke uden videre overføres til Danmark. Dansk travsport er mindre, og de økonomiske rammer er anderledes.
Men et fast sted, hvor en dansk hesteejer kan henvende sig for at få hjælp til vurdering, omskoling eller videreformidling, kunne være interessant.
Det samme gælder registreringen.
Ikke som kontrol af den enkelte hesteejer, men fordi sporten bør have et bedre billede af, hvad der sker med hestene, når deres aktive karriere slutter.
Hvad bliver næste skridt?
Dansk Hestevæddeløb har allerede taget hul på emnet, og arbejdet er ikke afsluttet. Derfor bliver det også interessant at se, hvad næste skridt bliver, og hvilke konkrete muligheder danske hesteejere får.
For Travet.dk er emnet heller ikke færdigbehandlet.
Vi følger hestene fra de første omtaler som ungheste. Vi skriver om auktioner, træning, prøveløb, sejre, nederlag, rekorder og præmiepenge.
Når den sidste start er kørt, bliver der derimod ofte stille.
Skrevet af hele redaktionen.
