Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Monté – Hun er en af de bedste herhjemme

Det er blot blevet til ni starter i år for Michelle Mønster i montesammenhæng. Det er til trods for en meritliste, som ganske få ryttere kan hamle op med.

Ni starter i monté og to starter i sulky har resulteret i to sejre. I dag kom sæsonens anden sejr og dette på ryggen af Knud Mønster-trænede Darling Blåbjerg, der debuterede i denne disciplin.

De ni starter i monté har resulteret i syv præmiegivende placeringer, og begge sejre er kommet fra hesteryg. En stærk statistik fra Skive-rytteren, som har vundet stort set alt, hvad der er at vinde herhjemme.

Michelle Mønster er tre gange kåret som Årets Montéprofil i Danmark, og dermed er Skive-rytteren inde i en eksklusiv række af danske ryttere, som har været kåret til årets monteprofil tre gange.

Michelle Mønster har i en årrække tilhørt landets absolut bedste monteryttere, og i 2020 sikrede Skive-rytteren sig sejr i både DM i Monte 2020, og Consolation for monteheste.

Det samme år gjorde Michelle Mønster rent bord i norden.

Michelle Mønster vandt således montéløbene både i Elitloppsweekenden og i Oslo Grand Prix-weekenden, hvilket blev fulgt op med en sejr i Åby Monté Trophy med en førstepræmie på 250.000 SEK.

Karrieren har også budt på flere udenlandsophold, og således har Michelle Mønster også formået at vinde løb i Australien i forbindelse med Knud Mønsters deltagelse i VM.

Det er også blevet til udenlandsophold i Frankrig og USA.

Ni starter i år for en rytter med den meritliste og de evner – Det er for lidt.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet