Michelle sejrede – Præmie 40.000
Hun har vundet i flere lande, og evnerne rækker langt ud over landets grænser. I dag blev det til sejr på Jægersro og det med en hest, der aldrig tidligere har deltaget i et montéløb.
Michelle Mønster er kold som en kummefryser i løbssammenhæng, og det fik de svenske konkurrenter at se i dag. I dagens monteløb blev der løbet stærkt fra start samt undervejs, men da præmierne først gives ved målstregen, valgte Michelle Mønster det rette, taktiske oplæg.
I hænderne på Michelle Mønster sejrede Morten Melin-trænede Tour Eiffel på en forrygende finish. Michelle Mønster lod konkurrenterne sætte tempoet undervejs, og da trætheden satte sig ind hos konkurrenterne, satte Skive-rytteren sit angreb ind.
En flot rytterpræstation.
Der var 40.000 skr. for dagens sejr.
Den dansk/svenske Henriette Larsen var anden i selvsamme løb, og det med Emma Häggenas.
Vindertiden 1.13,0/1640 meter auto
Se løbet her.






