Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Furies Rain til Christoffer Eriksson

Efter et ophold i Finland er Thomas Lind-Holm opdrættede Furies Rain (Muscle Hill) tilbage i svensk træning. Den nu 7-årige svenskregistrerede millionær er gået til Christoffer Eriksson.

Furies Rain er vinder af fire løb og præmiekontoen siger aktuelt 1.145.357 skr.

Den svenskfødte Alexia Ås har været godt aktiv for opdrætteren Thomas Lind-Holm i det nordvestjyske. Flere afkom har tjent gode penge.

Hoppen Ganga Bee er den mest vindende. Det blev til 4.743.500 skr., og det var blandt andet i kraft af sejren i Breeders Crown for treårige hopper.

Hesten havde hele sin karriere i Sverige, men er nu sendt til USA, hvor hun skal virke som følhoppe. Det blev i alt til 11 sejre i karrieren.

Furies Rain har også tjent over en million svenske kroner, mens Angel Rain har 795.250 skr. samt har Dacing In The Rain indløbet 411.000 skr.

Selv en god væddeløber

Alexia Ås var selv en af sin årgangs bedste hopper.

I Roger Walmanns træning vandt den Svensk Oaks som treåring, mens hun som fireåring tog andenpladser i Stochampionatet og Drottnings Silvias Pokal – begge gange slået af tophoppen Fama Currit.

Alexia Ås, der nåede at tjente over fem mio. sek. i karrieren, afsluttede siden karrieren i Italien og fik også et par afkom dernede, inden Thomas Lind-Holm købte hende til Danmark.

Travet.dk har søgt Thomas Lind-Holm uden held.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet