Masiol Aps – Flytter til Bo Westergaard og Flemming Jensen
En af landets hårdtsatsende hesteejere er Masiol aps. I dag skifter tre af staldens heste træningskvarter. Årsagen hænger sammen med Mads Hviid Nielsens flytning til Skive.
– Vi har idag flyttet Epos Østervang til Flemming Jensen og samtidigt flyttet Gazelle di Damgård og Gateway Damgård til Bo Westergaard, Gateway ejer vi sammen med Stald Sotto.
Vi har været glade for samarbejdet med Mads Hviid, men kan ikke se os selv flytte vores heste til Skive af tidsmæssige årsager, fortæller Preben Munch Kjærgaard tirsdag aften.
Vi har jo allerede heste hos Flemming og har længe været i dialog med Bo Westergaard, som har anbefalet forskellige mulige emner til os, men nu blev samarbejdet i stedet indledt med heste vi allerede var ejer og medejer af.
Stald Sotto har stadig heste hos Mads Hviid, men også heste hos Bo Westergaard, uddyber Preben Munch Kjærgaard yderligere.





