Maria dobbeltsejrede i Aalborg
I flere sæsoner har Maria Dueholm Svendsen og hendes søster Camilla Dueholm Svendsen været flotte repræsentant for Travet.dk i ind og udland. En aftale, der inden længe går ind i sit femte år, og som vores medie sætter stor pris på. I dag sejrede netop Maria Dueholm Svendsen to gange da Racing Arena Aalborg afholdt amatørdag.
Maria Dueholm Svendsen indledte i monteformløbet, hvor det blev til sejr bag Christian Lindhardt-trænede Lowlife (Orlando Vici), som blev redet rundt med stor taktisk overblik.
Loflife havde hurtigt hentet sit store tillæg ind, og fik sidenhen andet par udvendigt. I sidste sving blev det afgørende angreb sat ind, og Loflife kunne sejre i tiden 1.17,2/2200 m. Volte.

Hun kan det hele
Maria Dueholm Svendsen kunne også fra sulky, og bag Bent Svendsen-trænede Anita Tikarun (Aperfectyankee) blev det til sæsonens femte sejr.
Anita Tikarun blev kørt til inderbanen, og Maria Dueholm Svendsen placerede sin hest bagved den førende. Anita Tikarun blev flyttet ud i andet spor på sidste langside, og kunne sidenhen nedkæmpe den længe førende Dark Angel – Vindertiden for Anita Tikarun blev 1.17,0/2140 m. Volte.
Alt var ikke lyserødt i dag – Maria Dueholm Svendsen fik en bøde på 750 kr. og en udelukkelse på tre uger af dommerne.
De øvrige løb
Mike Kristensen indledte løbsdagen ved at vinde bag Falcon Spin (Farifant). Mike Kristensen gav sin hest en skøn rejse i andet par udvendigt inden det afgørende angreb blev sat ind – Falcon Spin sejrede i tiden 1.16,9/2160 m. Volte.
Løb 2 blev vundet af Livi Giggs (Rite On Line) og Johnni Olsen. Der var tale om føring hele vejen rundt for Livi Giggs, der sejrede i tiden 1.19,3/1640 m. Volte.
Secret Guy (Malabar Circle ÅS) og Kristina Larsen var svaret i dagens afsluttende 5 løb.Secret Guy overtog føringen med en omgang tilbage, og man så sig sidenhen aldrig tilbage. En fin sejr til Secret Guy i tiden 1.19,3/2160 m. Volte.
Se de fem løb her.
Foto af Hesselborg Foto.






