Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Marc Bæk – Dortmund viste sig fint frem

Der var tale om føring fra start til mål, da Marc Bæk Nielsen fremviste staldens Dortmund. Den billedskønne traver, er efter diverse småproblemer klar igen, og de kommende opgaver står lige for døren.

Travet.dk har i dag været i telefonisk kontakt med Aalborg-træner Marc Bæk Nielsen.

– Det var et fint prøveløb, og han var selvfølgelig lidt tung i kroppen, men det skal han selvfølgelig også være. Jeg var godt tilfreds med ham.

Det er planen, at Dortmund går til København når der afvikles Derbyprøver. Der er et passende løb til ham, og der skal vi ud at have et løb i kroppen på ham.

Hvis han tager løbet som han skal, så skal han ud igen i Derbyweekenden, uddyber Marc Bæk Nielsen. –

Ingen store ting

Direkte adspurgt omkring de problemstillinger, der har holdt Dortmund væk fra væddeløbsbanerne, svarer Marc Bæk Nielsen.

– Der har ikke været noget stort i vejen. Der har været nogle småproblemer, der har drillet og vi tog en beslutning efter seneste start, at vi ville få styr på disse inden han skulle starte igen.

Han har løbet med disse småproblemer, og formået at være med alligevel, så nu glæder vi os til at se ham helt fit. Jeg tager ham selv på Lunden, fortæller Aalborg-træneren. –

Det ser godt ud

Marc Bæk Nielsen driver en trænervirksomhed med 17 heste på træningslisten. Stalden tæller flere velafstammede ungheste, og det er også en Marc Bæk Nielsen der udtrykker tilfredshed med staldens ungheste.

Jeg synes det ser rigtig godt ud på unghestesiden. Jeg vil ikke pege den ene eller den anden ud, men synes generelt vi er konkurrencedygtige på unghestesiden, afrunder Marc Bæk Nielsen.

Se gårsdagens prøveløb på dette link – Klik her

Foto Burt Seeger.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
VIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK