Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Mads Henriksen kører EM i dag

Det europæiske mesterskab for lærlinge afvikles i dag på Sicilien og det bliver med danske Mads Henriksen blandt deltagerne.

Tidligere på året sikrede Mads Henriksen sig titlen som dansk mester for jockeyer, og det banede også vejen for EM-deltagelsen.

Det er andet år i træk, at Mads Henriksen repræsenterer Danmark ved EM. Sidste år var det dog uden den store succes for danskeren.

Blot seks points nåede Aalborg-jockeyen op på ved EM på Malta, hvor det blev sejr for den maltesiske deltager Jean Claude Pace.

Danmark har dog tidligere vundet det europæiske mesterskab. Det var i 2018, hvor Kasper Foget vandt i Rusland.

Madshenriksen Aalborg

Afvikles over fire løb

Årets europæiske mesterskab afvikles på Ippodromo del Mediterraneo på Sicilien, og i alt er 14 deltagere med i EM for lærlinge. De 14 kuske er:

Nathan Rommant – Belgien
Mads Henriksen – Danmark
Tiia Vehvilainen – Finland
Lana Henry – Frankrig
Charlie Flanagan – Irland
Santo Ollio – Italien
Nelson Azzopardi – Malta
Jim Veldman – Holland
Sebastian Rishovd – Norge
Catalina Fuster Servera – Spanien
Linus Lönn – Sverige
Lasse Grundhofer – Tyskland
Tamas Hegedus – Ungarn
Jonas Steiner – Østrig

Mads Henriksen har tre køreture ved løbene på Sicilien, hvor den første afdeling af EM er programsat til kl. 16.00.

Den første køretur er med Edgard Sm, og herefter følger Enjoy Run. Endelig skal Mads Henriksen også køre Brenta RL.

mads henriksen300922

Kommet godt til Sicilien

Travet.dk har haft i Mads Henriksen, der dog ikke er helt optimistisk forud for EM-køreturene.

“Vi er kommet godt herned, og vi kom herned onsdag aften, indleder Mads Henriksen til Travet.dk.

“Vi bor på banen, hvor der i går var både galop- og travløb. I aftes mødtes vi med de andre kuske til noget gallamiddag. Her til formiddag er der afsat tre timer til en udflugt ind til byen Syracuse inden løbene.

“Vi har været lidt rundt i staldene på banen i går og forsøgt at snakke med de lokale. Vi kuske har fået tre køreture hver, hvor jeg efter sigende skulle have fået en fin køretur i sidste afdeling med Brenta RL, men ellers ser det på forhånd lidt svært ud med dårlige startspor på 1600 m., lyder det fra Mads Henriksen.

Fotos af

Hesselborg Foto

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads