Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Lucky Mom klar til debut – Kostede 625.000,00kr.

Lucky Mom klar til debut

Den 3-årige Lucky Mom er klar til debut, og det sker på onsdag på Charlottenlund Travbane.

Træneren Steen Juul vælger selv at køre hesten, der ejes af Glenn Sigurd Syvaldsen og Stald Sotto.

Lucky Mom er efter Ready Cash og Love You-hoppen Paprika Mom.

Lucky Mom blev købt tilbage som åring for 80.000 Euro, hvorefter hesteejere hos Jeppe Juel handlede den for 50.000 Euro.

Jeppe Juel fik hesten i træning, men sidste efterår sluttede samarbejde med Glenn Sigurd Syvaldsen og hesten kom på auktion.

Lucky Mom blev på auktion handlet for 625.000 kr. Travet.dk fik efter handlen følgende kommentar:

“Jeg ejede også 1/3 af Lucky Mom før auktionen til info og har valgt at købe hele hesten, efter at vores andelslag blev opløst, fortalte Glenn Sigurd Syvaldsen dengang til Travet.dk.

Sidenhen blev Stald Sotto også medejer af den spændende 3-åring, der blev trænerskiftet til Steen Juul.

STEEN JUUL D2I9152

Starter på Lunden

I september måned var Lucky Mom klar til prøveløb, og hesten startede på Charlottenlund Travbane i et prøveløb.

Med Steen Juul i sulkyen blev hesten godkendt uden problemer i tiden 1.19,9/2000 m. Volte og er nu klar til start.

Debuten foregår på Charlottenlund Travbane i morgen, og det er Steen Juul selv, der kører hesten i dens første start.

Lucky Mom starter fra spor fire over 2000 m. Volte, og er tippet som vinder i banens officielle program.

Steen Juul S2 7657

Om Steen Juul

Igennem en menneskealder har Steen Juul været med i dansk travsport, og er en af de absolutte topnavne, som meritlisten også vidner om.

Karrieren startede i Skive, hvorefter turen gik videre til Charlottenlund Travbane. Efter en kort afstikker til Halmstad, har Steen Juul været på Lunden ligesiden.

I slutningen af sidste år kunne Steen Juul fejre 50-års jubilæum som travtræner efter at han valgte at slå portene op den 1. december 1974. Det er siden blev til 11 trænersejre i derbyet, heraf 10 som kusk.

Steen Juuls sejre i derbyet:

  • 2021: Festival of Speed
  • 2020: Extreme
  • 2018: Chock Nock (som træner, kusk: Björn Goop)
  • 2017: Bvlgari Peak
  • 2007: Leviti
  • 1997: Atom Tess
  • 1994: Skalflex
  • 1993: Rudolf Le Ann
  • 1990: New Quick
  • 1987: Konsonant
  • 1983: For Ever Vixi

Fotos af

Burt Seeger

Skrevet af praktikanten.

 

[useful_banner_manager banners=19 count=1]

 

[useful_banner_manager banners=4 count=1]

 

Relaterede nyheder

Seneste nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads