Familien Hovgaard ramt af ulveangreb – travhoppe påført flere dybe sår
Ulven er for alvor kommet tæt på den danske hestesport. Henriette og Torben Hovgaard fra Vinderup har fået en af deres hopper angrebet af en ulv, og hesten er blevet påført flere dybe sår. Den alvorlige episode føjer sig til en række danske tilfælde gennem de senere år, hvor heste og ponyer er blevet angrebet – og i flere tilfælde dræbt – af ulve.
For de fleste danske hesteejere har diskussionen om ulve hidtil primært været noget, man har fulgt fra sidelinjen. Ulveangreb har først og fremmest været forbundet med får og andre mindre husdyr, men gennem de senere år er der kommet flere eksempler på, at også heste og ponyer kan blive ofre. Nu er problemstillingen rykket helt ind i den danske travsport. Travservice kunne mandag den 31. august fortælle, at en hoppe tilhørende Henriette og Torben Hovgaard i Vinderup er blevet angrebet af en ulv. Hesten er ifølge mediet blevet påført flere dybe sår, og oplysningerne stammer fra TV Midtvest, der har beskæftiget sig med sagen.
Dermed rammer en problemstilling, som i mange år primært har været diskuteret blandt fåreavlere, landmænd og naturinteresserede, pludselig en familie, som mange inden for dansk travsport kender. Henriette og Torben Hovgaard har gennem en årrække været en del af dansk travsport, hvor hestene ikke blot har været en fritidsinteresse for en enkelt person, men et familieprojekt. Familien har gennem årene haft egne løbsheste, opdrættet heste og oplevet succes på væddeløbsbanerne. Hovgaard-navnet er derfor velkendt i travsporten, og familien har blandt andet fostret Stoletheshow, der er født og opvokset hos Torben Hovgaard i Vinderup.
For en hesteejer er folden normalt det sted, hvor hesten skal kunne slappe af, bevæge sig frit og få et afbræk fra træning og stald. Når et rovdyr trænger ind og angriber en hest, ændrer det ikke alene synet på sikkerheden omkring den konkrete fold. Det kan også få andre hesteejere i samme område til at overveje, om deres egne indhegninger er tilstrækkelige. Hovgaard-familiens hoppe overlevede angrebet, men meldingen om flere dybe sår understreger, hvor voldsom en konfrontation mellem ulv og hest kan være. Og selv om angreb på heste fortsat hører til sjældenhederne sammenlignet med angreb på får, er det langt fra første gang, at danske heste eller ponyer kommer i kontakt med ulve.
2019 blev et vendepunkt
Et af de mest alvorlige kapitler blev skrevet i Vestjylland i 2019. Ved Sandfær i området omkring Stråsø Plantage blev en flok ponyer ramt af et voldsomt angreb, og efterfølgende DNA-analyser fastslog, at en ulv havde været involveret. Tre ponyer blev fundet døde, mens endnu en pony var så hårdt kvæstet efter bid, at den måtte aflives. Samtidig manglede yderligere en pony efter hændelserne. Ejeren Jørgen Blazejewicz valgte efterfølgende at flytte de resterende ponyer og en del af sine kreaturer væk fra området.
Sagen fik stor opmærksomhed, fordi den blev omtalt som det første dokumenterede ulveangreb på heste eller ponyer i Danmark, siden ulven var vendt tilbage til landet. Indtil da havde debatten om ulve og husdyr i høj grad handlet om får, men de vestjyske ponyer viste, at selv dyr, der størrelsesmæssigt er betydeligt større end et får, ikke nødvendigvis er uden for ulvens rækkevidde. Særligt mindre ponyer kan være udsatte, og samtidig kan panik i en flok skabe yderligere risiko, hvis hestene forsøger at flygte gennem hegn, kommer i klemme eller på anden måde påfører sig selv alvorlige skader under et angreb.
Hest dræbt ved Borris
Fire år senere kom endnu en alvorlig sag. I 2023 blev en hest fundet dræbt på et indhegnet område ved Borris Skydeterræn i Vestjylland. Hesten tilhørte Søren Christensen, og Naturstyrelsens ulvekonsulent vurderede efter undersøgelse af den døde hest, at der var tale om et ulveangreb. Hesten var blevet dræbt og delvist ædt, og dermed blev det endnu en sag, der viste, at angreb på større husdyr ikke blot var en teoretisk mulighed.
Angreb på heste forekommer fortsat langt sjældnere end angreb på får, men konsekvenserne kan være store. Heste reagerer forskelligt på en trussel, og en stor voksen hest er ikke nødvendigvis et let bytte. Den kan forsvare sig med både forben og bagben, og en ulv løber derfor også en betydelig risiko ved at angribe. Ponyer, føl, mindre heste eller dyr, der af andre årsager befinder sig i en sårbar situation, kan imidlertid være lettere mål. Internationale erfaringer peger ligeledes på, at angreb på heste forekommer, men i et væsentligt mindre omfang end angreb på eksempelvis får.
Fem heste registreret i 2025
Udviklingen gennem de senere år viser dog, at danske hesteejere ikke helt kan ignorere problemstillingen. Tal offentliggjort på baggrund af oplysninger fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø viste, at der i 2025 blev registreret 239 ulveangreb på husdyr i Danmark. Får var helt klart hårdest ramt, og det er fortsat denne dyregruppe, der fylder mest i statistikken, men i forbindelse med de registrerede angreb blev der også opgjort fem heste blandt de dyr, der blev dræbt og indgik i erstatningsopgørelserne.
Fem heste i løbet af ét år er naturligvis et beskedent antal sammenlignet med de mange får, som mistes til ulveangreb, men for den enkelte hesteejer er statistikken mindre relevant, hvis det netop er ens egen hest, der bliver ramt. En hest kan have både stor økonomisk og følelsesmæssig værdi, og for mange familier er der tale om dyr, man har haft gennem en årrække, måske selv har opdrættet og brugt utallige timer sammen med. Når et sådant dyr bliver fundet alvorligt kvæstet eller dødt, er konsekvenserne langt større end den rene økonomiske værdi.
Bellami blev fundet død
2026 har allerede budt på flere sager, der igen har placeret heste og ponyer midt i ulvedebatten. I april blev ponyen Bellami fundet død ved Egtved. Ponyen tilhørte Anna Marie Dahl og Jens Christian Dahl, og efter fundet blev dyret undersøgt med henblik på at fastslå dødsårsagen. Naturstyrelsens ulvekonsulent vurderede på baggrund af blandt andet tandmærker, bid omkring halsen, spor og den måde, ponyen var blevet ædt på, at der var tale om et ulveangreb. Der blev samtidig sikret materiale til DNA-analyse.
Efter angrebet valgte familien at flytte deres resterende seks ponyer, men det skulle vise sig ikke at være afslutningen på historien. Omkring to uger senere mistede parret endnu en pony. Denne gang var det den drægtige hoppe Mille, der døde efter et formodet ulveangreb. Hoppen stod til at skulle have føl omkring to uger senere, og dermed gik også det ufødte føl tabt. Efter endnu en voldsom oplevelse traf ejerne beslutningen om at sælge deres tilbageværende ponyer, fordi de ikke længere kunne holde til belastningen og frygten for endnu et angreb.
Netop sådanne historier viser, hvorfor ulvedebatten hurtigt bliver følelsesladet. Det handler ikke alene om værdien af et dyr eller om erstatningsordninger. For langt de fleste hesteejere er der en stærk følelsesmæssig relation til dyrene, og mange heste og ponyer bliver betragtet som en del af familien. At finde et dyr dødt eller alvorligt kvæstet efter et rovdyrsangreb er derfor en oplevelse, som kan sætte dybe spor hos ejerne.
To shetlandsponyer måtte aflives
Kort tid efter sagen ved Egtved kom endnu en alvorlig episode. I maj 2026 blev Allan Hove Kristensen og Hanna Emilie Kristensens to shetlandsponyer fundet med voldsomme skader ved Sønder Omme nord for Grindsted. Begge ponyer havde dybe bid i bagparten, og en dyrlæge blev tilkaldt. Skaderne var imidlertid så alvorlige, at begge dyr måtte aflives. Efterfølgende blev området og ponyerne undersøgt, og Naturstyrelsen bekræftede ifølge omtalen, at skaderne var forårsaget af ulve.
Dermed havde Danmark inden for ganske kort tid oplevet flere tilfælde, hvor ponyer var blevet dræbt eller så alvorligt skadet, at aflivning var den eneste mulighed. Og nu følger så sagen hos Henriette og Torben Hovgaard. Forskellen er, at Hovgaard-familiens hoppe foreløbig har overlevet angrebet, men episoden viser igen, at også større heste kan blive udsat.
Ikke alle mistanker viser sig at være ulv
Når en hest bliver fundet med alvorlige bidskader, er det samtidig vigtigt, at man ikke automatisk konkluderer, at en ulv står bag. Det findes der et godt dansk eksempel på. I 2017 blev en islandsk avlshingst på Vind Hede fundet med alvorlige skader, og der opstod hurtigt mistanke om, at en ulv kunne have angrebet hesten. Efterfølgende DNA-analyser ændrede imidlertid konklusionen. En af prøverne viste DNA fra hund, mens to andre prøver ikke kunne give et sikkert resultat. Der var dermed ikke dokumentation for, at en ulv havde angrebet hesten.
Netop derfor spiller de faglige undersøgelser efter et formodet ulveangreb en afgørende rolle. Bidmærker, spor, ædemønstre og DNA kan være med til at afgøre, hvad der faktisk er sket, og det er væsentligt i en debat, der ofte bliver meget følelsesladet. Et stort dyr kan komme alvorligt til skade af flere årsager, og derfor bør hver enkelt sag undersøges grundigt, før der drages en endelig konklusion.
Ulven har etableret sig i Danmark
Den moderne danske ulvehistorie begyndte i 2012, hvor en ulv blev dokumenteret i Danmark efter næsten 200 års fravær. Siden er bestanden vokset, og ulvene har etableret territorier flere steder i Jylland. Hvor der i begyndelsen hovedsageligt var tale om enkelte strejfende dyr, er situationen i dag en anden, og flere ulvepar og kobler har slået sig ned i landet.
Det betyder også, at mødet mellem ulve, mennesker og husdyr bliver mere sandsynligt i de områder, hvor ulvene etablerer sig. Vest-, Midt- og Sydjylland har været centrum for mange af de registrerede hændelser, og flere af de alvorlige sager med ponyer og heste er netop sket i disse dele af landet. For hesteejere i de områder er spørgsmålet om ulvesikring derfor blevet langt mere aktuelt end tidligere.
Hvad kan hesteejerne gøre?
Myndighederne har gennem flere år arbejdet med muligheder for ulvesikring af husdyrfolde. I Jylland kan husdyrholdere søge tilskud til ulvesikring af eksisterende og nye hegn. Ordningen omfatter blandt andet elektriske løsninger, som myndighederne betragter som det mest effektive værn mod ulve. Tilskudssatserne blev forhøjet i 2025, og ordningen kan også indeholde støtte til vedligeholdelse gennem en flerårig periode.
Siden maj 2025 har det desuden været muligt for ejere af både mindre og større husdyr at søge et akut tilskud, når der inden for de seneste seks måneder har været mindst ét officielt vurderet ulveangreb på den pågældende indhegning. Et ulvesikret hegn er dog ikke nødvendigvis en absolut garanti. Det handler også om korrekt vedligeholdelse, tilstrækkelig spænding på elektriske tråde, terrænforhold og om at sikre, at ulven ikke kan finde en svaghed i indhegningen.
For hestefolde kan opgaven være mere kompliceret end for eksempel ved fårefolde, fordi hegnet samtidig skal være sikkert for hestene selv. Heste kan reagere voldsomt, hvis de bliver bange, og et hegn, der er effektivt mod ulve, skal derfor samtidig være konstrueret på en måde, hvor hestene ikke risikerer alvorlige skader, hvis de i panik kommer i kontakt med det.
En debat, der kun bliver større
Den voksende ulvebestand har samtidig gjort spørgsmålet politisk. Efter flere episoder omkring Egtved blev problemstillingen igen rejst, og spørgsmålet om regulering af såkaldte problemulve er blevet en central del af debatten. Fra politisk side er der blandt andet peget på mulighederne for regulering, hvis en ulv mister sin naturlige skyhed eller gentagne gange angriber husdyr bag korrekt ulvesikrede hegn.
Debatten har grundlæggende to meget forskellige udgangspunkter. På den ene side er ulven en naturligt tilbagevendt og beskyttet art, som efter næsten to århundreders fravær igen har etableret sig i den danske natur. På den anden side står de mennesker, som oplever konsekvenserne helt konkret. For en hesteejer, der finder sin hoppe med dybe sår, eller en ponyejer, der mister flere dyr med få ugers mellemrum, bliver diskussionen langt mindre teoretisk.
Hovgaard-sagen bringer ulven ind i travsporten
Angrebet på Henriette og Torben Hovgaards hoppe bliver derfor også en sag, som mange i dansk travsport vil bemærke. Travheste tilbringer mange timer på fold, og det er en vigtig del af hestenes hverdag, restitution og trivsel. For mange trænere, opdrættere og private hesteejere er store folde en helt naturlig del af hesteholdet, og derfor rejser udviklingen også nogle spørgsmål, som hestefolket kan blive nødt til at forholde sig mere aktivt til i de kommende år.
Hvordan sikrer man bedst en hestefold i et område med ulve? Er traditionelle hestehegn tilstrækkelige? Skal føl, ponyer eller andre særligt udsatte dyr håndteres anderledes i områder med etablerede ulverevirer? Og hvor går balancen mellem hensynet til den vilde natur og hensynet til de mennesker, der har dyr gående på markerne? Det er spørgsmål, som næppe bliver mindre aktuelle, hvis ulvebestanden fortsætter med at brede sig.
Der findes ingen grund til at skabe et billede af, at danske heste generelt står i akut fare. Tallene viser fortsat, at ulve langt oftere angriber får end heste, og langt de fleste danske heste kommer aldrig i nærheden af en ulv. Men de seneste års hændelser viser samtidig, at risikoen ikke længere kan afvises som rent teoretisk. Ponyerne ved Stråsø i 2019, hesten ved Borris i 2023, de registrerede hestetab i 2025, Bellami og Mille ved Egtved, de to shetlandsponyer ved Sønder Omme og nu en såret travhoppe hos familien Hovgaard i Vinderup fortæller tilsammen en historie om et Danmark, hvor ulven igen er blevet en del af naturen – og hvor hesteejerne i visse områder må forholde sig til en risiko, som for blot 15 år siden stort set ikke eksisterede.
For Henriette og Torben Hovgaard handler det imidlertid ikke om statistik, bestandsopgørelser eller politiske diskussioner. Hos dem står der lige nu en hoppe, som ifølge de offentliggjorte oplysninger er blevet påført flere dybe sår efter et ulveangreb. Det gør ulvedebatten meget konkret – også for dansk travsport.
Fotos af
Burt Seeger
