Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Lillian Uglebjerg mod bedste sæson

Lillian Uglebjerg havde sidste år sin bedste sæson siden opstarten som professionel travtræner 1 januar 2018. Alt peger på 2022 bliver den hidtil bedste sæson for Aarhus-træneren.

Hendes trænede heste har aktuelt indløbet 243.900 kroner siden 1. januar.

Rekorden sat i fjor lyder på 382.104 kroner.

Lillian Uglebjerg har siden opstarten af sin professionelle karriere været meget bevist om at informere og servicere nye og eksisterende hesteejere via staldens Facebook side.

På staldens Facebook side viser man både træningsvideoer, billeder og informationsniveauet holdes højt. Det kombineret med et stort internationalt netværk og hårdt arbejde er stærkt medvirkende til, at Lillian Uglebjerg sidste år havde sin bedste sæson.

Indkøb sejrede på hjemmebanen

Lillian Uglebjerg købte tidligere på sæsonen den 4-årige hoppe Got Swagger, der blev handlet fra det svenske, hvor Jørgen Lorentzen senest havde stået for træningen. Got Swagger, er efter S J´s Caviar og Beauty Love.

Hoppen har gjort 16 starter i karrieren og tog i weekenden karrierens første sejr. Got Swagger, står aktuelt noteret for 51.607 kr., og en af karrierens bedste indsatser blev leveret på dansk grund.

I sidste sæson blev det til en tredjeplads i en prøve til Jydsk Tuborgs Hoppe Grand Prix. Det kvalificerede hoppen til finalen, hvor Got Swagger sidenhen, var i præmierækken – Der er dermed tale om en hoppe, der har mødt årgangens bedste.

Hjælper kommende licenshaver på vej

Lillian Uglebjerg er en af landets trænere, som aktivt forsøger at hjælpe sportens unge mennesker på vej. I en periode over fire år har JVB-træneren således haft unge mennesker tilknyttet og forsøgt at hjælpe disse på vej i travsporten.

En af disse er unge Laura Abildskov, der i år er med på licensholdet på Jydsk Væddeløsbane.

Foto Martin Timm Holmstav.


Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
VIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK