Lillian kommer med amerikaneren
Aarhus-træneren Lillian Uglebjerg er en af de trænere, der er til start til middag på Nykøbing Falster Travbane med blandt andet en ny hest i stalden.
Det er den amerikanskfødte Swan Hill, der skal gøre sin første start i Danmark efter at Lillian Uglebjerg købte hesten tidligere på året.
I baneprogrammet står hesten dog stadig opført med sin tidligere ejer Frackstad Lantbruksaktiebolag, selvom Aarhus-træneren købte hesten i juni.
På Nykøbing Falster er det Birger Jørgensen, der får chancen bag den seksårige hest i løbet, hvor der er 7.000 kr. i førstepræmie.
Swan Hill starter i et amerikanerløb med næstmindst indtjening i løbet, og har derfor fået spor to i sin årsdebut.

Har ikke startet i 11 måneder
For Muscle Hill-sønnen er der tale om den første start i 11 måneder, idet den ikke har startet siden 1. december sidste år på Romme.
Hesten indledte sin karriere i USA i 2021 hos Marcus M. Melander, hvor det blev til tre starter, inden den kom til Sverige og Stefan Melander.
I Sverige indledte den med sejre i sine tre første starter samme år, mens det år efter blev til endnu en sejr for hesten.
Swan Hill har i alt gjort 25 starter i sin karriere, og udover de fire sejre, er det også blevet til tre andenpladser i dens karriere.

Om Lillian Uglebjerg
Pr. 1. januar 2018 startede Lillian Uglebjerg som selvstændig travtræner med base på Jydsk Væddeløbsbane.
Lillian Uglebjerg har kontinuerligt forbedret sine tal siden træneropstarten, og sidste år oplevede man at stalden hentede 38 sejre, hvilket er det bedste i karrieren.
Sådan er det gået de senere år:
2024: 24 sejre i 190 starter – 800.841 kroner indkørt
2023: 38 sejre i 201 starter – 895.703 kroner indkørt
2022: 31 sejre i 226 starter – 758.419 kroner indkørt
2021: 20 sejre i 164 starter – 382.104 kroner indkørt
2020: 10 sejre i 125 starter – 218.853 kroner indkørt
Fotos af
Hesselborg Foto
Burt Seeger






