Lillebror til derbyvinder – Trænerskiftet
Goop, der er lillebror til Derbyvinderen Axel er trænerskiftet erfarer Travet.dk.
På Derbyauktionen i 2019 blev Goop købt tilbage af sine opdrættere Frank & Preben Sørensen for 100.000 kroner men blev efterfølgende solgt til Ulrich Mommert for et ukendt beløb.
Buckfinder-hoppen Hioubov Lykke, der havde en særdeles flot karriere med 12 sejre, indtjening 478.412 kr. og rekord 14,6a og 14,9m, er mor til Goop.
Hioubov Lykke har været særdeles produktiv som følhoppe med 12 afkom, hvoraf dog Axel har været den klart bedste. Ursus Hoff (v. Racer Bourbon) har dog også gjort det rimeligt med 11 sejre og rekord 13,2 samt ca. 300.000 Kr.
Goop er efter den franske avls-mastodont Love You, der har leveret den ene fine trave efter den anden på den store internationale scene.
Trænerskiftet
Goop er trænerskiftet til svenske Håkan K. Persson, og ejes fortsat af tyske Ulrich Mommert.
Den 5-årige danskregistrerede traver har vundet seks af karrierens 15 starter, og står aktuelt med 184.198 skr. på præmiekontoen.
I sidste sæson blev det til 156.626 skr. og en rekordsænkning til 1.13,5.
Træningen af Goop, har senest foregået i regi Wolfgang Nimczyk.
Privatfoto.




